mandag, juli 23, 2007
1569 km - 2 stenslag i forruden og en skramme i bagkofangeren var vi fremme
fredag, juli 20, 2007
Afgang
var vi i Gorkij park. Der var ikke mange mennesker så vi kunne nemt se det vi ville.
Nu er vi så ved at pakke sammen. Skal lige have tømt køleskabet og ud med skraldespanden, så skal bilen pakkes og så køre vi ind og henter Poul på ambassaden. I dag køre vi ca. 700 km til Minsk. Vi forventer at være i DK mandag ved middagstid.
De næste 4 uger er der pause herfra.
tirsdag, juli 17, 2007
Mette siger........
Mette er kommet. Hun siger at det er længe siden at jeg har skrevet, så her kommer et lille resumé. Vi er jo blevet 3, så der bliver nok en del billeder, hvor der er en hund med på. Det er ligesom, da børnene var små. Som i kan se, er der andre, der har hund her iMoskva, men Tico syntes, at de ser lidt mærklige ud i deres påklædning. Ja, den var jo ikke for køn i forvejen, den stakkels hund, men med det antræk ved jeg nu ikke om det blev bedre. Jacobs ferie er gået med at sove længe og slappe af. Ind i mellem har vi gået nogle gode ture med Tico. Dette billed er taget nede ved floden, hvor der var god plads til han kunne løbe u
den snor.
Det sidste billed er af Mie, der går under et spring vand ved Kreml. Vi troede, at vi kunne komme den vej forbi, men fordi der var nogle kinesere, der var ved at lægge blomster ved den ukendt soldats grav ( hvem er det nu den ukendte soldat er?), måtte vi finde en anden vej.I dag har vi været på tøj marked, der var lige et par ting Mie ikke kunne undværre. Jeg var så optimistisk, at tro, at trafikken måske var lidt bedre, her i ferien, men sådan var det ikke. Der var en bus og en person bil, der havde gnedet lidt op af hinanden, så det hele gik i stå. Det mest uheldige var, at det var sket lige midt i krydset, så bussen spærrede vejen for dem der skulle ligeud (OS). Man kunne måske skynde sig, at blive enige om ,hvis skyld det var, og imellem tiden sætte nogle af alle de betjente, der er alle steder til at dirigere trafikken. NEJ, hvem skulle tage så voldsom en beslutning.
onsdag, juli 04, 2007
- så blev vi 3
.Turen herover gik godt for os allesammen(tror vi nok, vi kunne da ikke høre ham i flyvet). Det gik fint med at få afleveret ham i Kastrup. Da vi kom til Moskva, var der selvfølgelig en mega lang kø ved diplomat skranken, så da vi havde stået der 20 min. kunne vi høre, at han da ihvertfald, havde været med flyveren. Poul troede ikke rigtigt, at det var ham, det var første gang, at han hørte ham gø. Jeg har hørt det før, da han var lukket inde hos dyrlægen. Poul gik først igennem og fandt ham på et transport bånd til bagage. Måske har han gøet, fordi han var rundtosset af at køre rundt der. Han var ihvertfald glad for at se os, og vi brugte lidt tid på,at få ham ud af boxen, han var meget varm. Vi viste ikke om vi skulle i rød eller grøn zone, da vi gik ud, så vi tog den grønne og der var ingen der gad at se papir, så det var nemt. MEN vi skulle så have en taxi hjem, de tyvknægte.
Som altid blev vi overfaldet af mænd der tilbød taxi og når vi sagde, at vi skulle have en stor ( ingen lille ramponeret LADA denne gang), troede de at de kunne tjene lønnen for resten af dagen på os, 5000 rub, startede de med. Det er mere end vi har betalt for Tico fra KBH til Moskva. Jeg havde givet 850 rub, da jeg kørte derud. Så der nåede at blive en helt lille festforstilling ud af. Tilsidst gik vi ud, og selv der kom der en og ville tilbyde taxi, men da jeg sagde ja og viste ham boxen med Tico, gik han med det samme. Udenfor fik vi Tico ud af boxen, og han fik tisset og fik lidt vand. Så kom taxi-over-mafiabossen og ville forhandle. Hvad vi ville gi´? 2000 og ikke en rubel mere. Han mente 2500, nej, kun 2000, OK det ville de så gøre det for. Han ringede til en som så skulle komme efter os.
Vi havde jo fået en lang historie om, at når vi skulle have en stor bil var det jo meget dyre, så jeg havde forstillet mig en eller anden fansi bil, men der komme en Passat af ældre dato, hvor boxen lige kunne være og noget af bagageen på forsæddet, ingen sikkerhedsseler. Men han kørte godt, ikke for hurtigt, så Tico væltede rundt.
Tico var selvfølgelig meget ivrig og nysgerrig da vi ankom til Vavilova, men han fik lov til at undersøge det hele, og faldt hurtig til ro. Han var lidt utilfredes med, at han ikke kunne komme ind under sengen, da vi skulle sove, som han kan i Danmark. Han var meget på vagt, når han kunne høre trin, rejste han sig og lyttede, og gik lidt rundt.
I dag har han bl.a. hilst på Jack, vagternes hund, det gik godt. Men de meget små tæppetisser, der kun kan finde ud af at gø, siger ham ikke så meget.
I morgen kommer Jacob, lørdag kommer vores naboer, Helle, Jesper og Magne, onsdag kommer Mie, torsdag tager jacob hjem, fredag tager Helle, Jesper og Magne hjem og mandag kommer Mette. Den 20. tager resten af os, med bil til Danmark. Først til Minsk, så Vilnius og så færgen til Sverig, Karlsham. Vi forventer at være i Danmark 23. juli