tirsdag, februar 05, 2008

Besøg i Suzdal

Torsdag og fredag var vi på landet med et hold danske journalister. Først besøgte vi en mindre by. Vi startede i administrationen. hvor der var mulighed for at stille spørgsmål til deres direktør for en stor malkestald. Stalden havde han selv tegnet, den var kun 5 år gammel, og så ud til at fungere godt. I sovjettiden var der 1200 ansatte, nu var der 420. Der blev spurgt om, hvad de som ikke var ansat mere så lavede. Han sagde at mange tog til Moskva, hvor de kunne blive chauffører eller vagter. Det kan vi godt følge ham i, alle skal have vagter her og vi bliver tjekket i alle ender og kanter.
Det var selvfølgelig kvinderne der malkede. Det var ikke malkepiger, det var specialister i malkning. Alle var specialister i et eller andet.
Derfra kørte vi vidre til Suzdal, som er en gammel turist by. Vi overnattede i denne hytte, som lå inden for klostermurerne i et kvindekloster. I løbet af foråret skal "hotellet" lukke, fordi kirken ikke syntes at det var forendeligt med klosteret. Som alle andre steder har kirken været brugt til noget andet i sovijet-tiden. I dette tilfælde hotel.
Da vi ankom kl.21, sneede det. Vi skulle overnatte i "guldlok og de 3 bjørne"s senge. Jeg følte at jeg havde fået lille bjørns seng, eller også var det fordi hovedpuden var så stor.
Posted by Picasa

1 kommentar:

Farmer sagde ...

Spændende!
Hvor mange køer havde sådan en virksomhed så?