Tico og jeg vil have en ny rød bil......

-

I dag har Tico og jeg kapret Pouls bil. Vi nægter, at køre i den røde, før klimaanlægget igen virker. Med 25 grader i skyggen, og efter at have gået tur i skoven, i en timer, ryster hele bilen ,når vi køre hjem og kun den manuelle klimaanlæg virker(ned med vinduet), fordi Tico puster.

Hvis nu det ikke bliver lavet, kunne man overveje, om en ny rød bil skulle anskaffes.

Sådan en som denne:

Eller hvis det bliver til flere børnebørn, så denne:

Med det gode vejr, er vi også begyndt at spise ude på altanen om aftenen.

Der hen ad kl.19.30-20, begynder de at holde i kø ude på vejen, og så larmer det ikke så meget.

I aftens var der ekstra underholdning.

To biler havde ramt hinanden og den ene var røget ind i en tredje, der var parkeret.

Det tog næsten 3 timer, før de var væk. De 2 kunne selv køre derfra, den anden blev kørt væk .

2 hold betjente var der, før den rigtige endelig kom(ham med refleks på hatten og hvid pistol), så blev alt målt op og hver enkel var til afhøring i hans bil.

Det kan være meget sjovt at se, hvordan russerne klare de lange køer. Det er blevet "in" at lave en U-vending, og så ellers bakke "fremad" i den modsatte vejbane. Hvordan de lige får vendt bilen igen og kørt i den rigtige retning, ved jeg ikke, så langt kan vi, desværre,ikke se.

Indian summer?

Kan man have Indian summer i april?

I går da jeg gik i seng, kl. 24, var det stadig 18.9 grader udenfor.

For en uge siden havde vi -1-0 grader midt på dagen og nu eksploderer det hele bare.

Græsset som man syntes var gråt og vissent dagen før, er grønt og friskt næste dag.

Knopperne på træerne bliver størrere, for hver dag der går.

Så langt fremme, som skoven var sidste år ved samme tid,er skoven dog ikke, men til weekenden vil der også være grønt der. Dette er fra 22. april 2008.

Dette er fra 22. april 2007, hvor bladende var sprunget helt ud. Nu er knopperne kun lige blevet lidt grønne.

Sidste år på denne dato, grillede vi ude i dacha'en om aftenen. Det kunne vi også gør i år, uden at komme til at fryse. De lover temperature omkring 22 grader i dag.

Dejligt.

President-garden

Da vi nu har boet i Moskva i 2½ år, syntes vi at det måtte være på tide, at se President-garden trække op på Den Røde Plads.

Det var der så også lige et par andre der ville, så der var kamp om de gode fotopladser.

Hver lørdag trækker Garden op, på pladsen indenfor Kreml, og hver den sidste lørdag, er det ude på Den Røde Plads.

Vi har haft et fantastisk vejr i weekenden, så der var rigtig mange folk på gaden alle steder.

Det var nu ikke så meget vi fik set af garden, men det var også sjovt at se alle de andre mennesker.

Sidst vi så garden var til tattooet.

-de var der allesammen

Jeg fik ret med hensyn til "storebryllupsdag".

Der har været rigtig meget gang i byen.

Fra Lise i Moskva

Masser af brudepar

Man kan næsten ikke komme frem for brudepar i dag.

Da jeg var forbi universitetspladsen, hvor mange brudepar skal hen for at blive fotograferet, kunne man hurtigt tælle til 12 limousiner o. lign. med brudepar.

Sidste weekend var det jo påske her, og derfor ikke den bedste weekend, at blive gift. Nogle faster og har gjort det i 40 dage, hvor de ikke må spise kød, mælk, sukker og alkohol, men kun lidt fisk, vandgrød og alt deres syltede kål o.lign., for andre foregår der bare en masse andre ting.

Maj måned er heller ikke så attraktiv en måned, da maj kun bringer fattigdom.

Derfor tror jeg, at der var særlig mange brudepar i dag.

Hvorfor der så næsten var lige så mange politifolk, det ved jeg så ikke!

Den ukendte soldatsgrav

Forleden dag var jeg forbi Den ukendte Soldatsgrav, hvor der hver hele time er vagtskifte. Hver hele time kommer der 3 nye soldater. Det sidste stykke vej hen til den evige flamme, for de ukendte faldne soldater fra den store fæderlandskrig, 2. verdenkrig, går de strækmarch. De står vagt hele året rundt. I regn og blæst. I sne og slud. Og måske det værste, når der er 40 graders varm og ingen vind.

Påske

Fra Lise i Moskva

I weekenden har russerne fejret påske.

Vi skulle selvfølgelig være med på tætteste hold.

Vi startede med brødvelsignelse i Skrædderkirken om formiddagen.

Der var sat border op uden for, selvom det ikke var så godt vejr. Hurtigt var der fyldt op, og præsten kom for at velsigne al maden. Det var tydeligt at se, at folk havde gjort meget udad det, som de kom med.

Fra Lise i Moskva

Fra Lise i Moskva

Om eftermiddagen var vi i Novodevitijklosteret. Det var meningen, at vi ville se, den flotte ikon udstilling der er, men der var ikke åbent, p. g. a. påsken, så i stedet fik vi endnu en velsignelse med.

Fra Lise i Moskva

Fra Lise i Moskva

Om aftenen skulle vi så til midnatsmesse. Det skulle være i det nærliggende Donskoj-kloster. Vi trodsede sneen og kom afsted. Det var der også, en hel del, andre der gjorder. Det var ikke så flot som sidste år, hvor vi alle fik lov til at gå rundt om kirken kl.24, med lys i hånden, og imellem soldaterne, der stod hele vejen rundt om kirken.

Det er utroligt, at se, hvor mange der kommer, dels om dagen, men også om aftenen, i kirkerne.

Fly fra Danmark

Jubiii..... I dag skal jeg i lufthavnen og hente gæste fra Danmark.

Nogle travle og hyggelige dag venter forude.

Det ser desværre også ud til, at blive et par kolde dag.

Det sneede her til morgen!

Tuborg

Fra Lise i Moskva

-

1 liter Tuborg på kanten af Moskva-floden.

Forfuldt

Fra Lise i Moskva

Ja, altså ikke mig, men jeg forsøgte at følge disse to, de så så søde ud i deres ens tøj.

Men hver gang jeg var ved at være inde på skud afstand, vendte de om.

jeg prøvede flere gange uden held.

Da vi så havde sat os ind i bilen og skulle til at køre, stod de lige foran os!!!

Så skød jeg løs.

Jeg tror nu, at de har fået byttet om på deres vanter. Sikke noget rod.

Fra Lise i Moskva

Dette var en prøve på, om jeg kunne få størrere billeder frem. -Men et dejligt pizzabud.

Forårsklar

Fra Lise i Moskva

-

Der bliver arbejdet hårdt i disse dag.

-

-

-men de er heldigvis mange om det

-

-

- og maling er der også nok af.

det lugtes alle steder.

-

Rostov - Jaroslavl - Uglitj

Da solen kom i onsdags, tog vi på en lille tur ud af byen. Denne gang nord på.

Først til Rostov, en lille by, ikke meget større end Haslev, men med 9 kirker.

Vi startede i det sydlige kloster. Man var godt igang med renovering, men der var lang vej igen. Det lå dog meget flot ned til en stor sø.

Alle steder, så vi folk ude på isen, hvor de fiskede.

Jeg syntes de var lidt tæt på kanten, men de må vide bedst.

I baggrunden ses endnu flere løgkupler.

Det var en meget hyggelig by, hvor der ikke var den helt stor udvikling. Dog ved vi at Velux er ved at bygge ny fabrik i området, så måske kan det være med til at der kommer lidt fremgang.

Det er utrolig en forskel der er, lige så snart man har forladt Moskva, og især her ca 180 km fra byen, i en anden region. På vej dertil, måtte vi ind på en af politi-vejstationerne og anmelde at vi, som diplomater, nu kørte ind i Jaroslav-region. De havde ikke fundet ud af, at det ikke mere er Sovjet og at alle må færdes frit.

Det er nu hellere ikke vejene man ofre så mange penge på, og ved et uheld, kom vi til at køre ad en vej, som ellers mest bliver brugt af lastbiler. Det var kun et stykke på under 10 km, men det lykkedes at køre i et stort hul i vejen, så vi troede at hele bilen faldt fra hinanden.

Da vi kom frem, kunne vi se, at det en forhjul, var ødelagt. Det havde været trykket helt ind til fælgen, så der var kommet et mærke i metalet og der stod en stor bule udpå dækket. ØV,ØV.

Vi overnattede i Rostov og kørte næste dag til Jaroslavl, der ligger ved Volga-floden. Man kunne godt sejle på Volga nu, men der var stadig is på den, nogle steder.

Vi turder ikke at køre hjem med det ødelagte dæk, hvis det nu eksploderede, ved næste hul.

Ved hjælp af GPS-en fandt vi et Mitsubishi værksted. Poul fik forklaret, at vi var nød til at skulle have et nyt dæk, og da vi ved, at der ikke findes et i den rigtige størrelse i Rusland, var vi nød til at skulle have to. Vagt-manden, der var uden for, vidste at det kunne de ikke hjælpe med, men i det samme kom der en ung mand (ca. 30 år) og vagten spurgte ham, om ikke han kunne hjælpe os. Han grinede lidt da han så dækket, men sagde at vi kunne køre efter ham, så skulle han hjælpe. Han kørte så til et andet Mitsubitshi værksted, stort, nyt og flot, han gik ind for at ring og kom så lidt efter og sagde, at vi kunne få dæk, inde i byen, i et magasin. Han havde ringet efter sin chauffør og han ville komme og vise os vej der til. I mens fandt vi ud af, at den unge mand var direktør for værkstedet og at han var ved at lave det dobbelt så stort, så de fik deres eget lakering, virkelig en fyr der havde styr på det. Desuden kunne han et udmærket engelsk, men det fortalte han først, da tingende var på plads. Chaufføren kom og viste vej, men nu var dækkene pludselig væk, så der ville gå en time, før de havde de rigtige. I den tid blev chaufføren ved os og viste os bydelen og Volga floden, og han kørte først da dækkene var på. Det var service. Men vi ved det jo godt. Beder man om hjælp og er høflig og ikke mindst prøver at komme frem på russisk, så vil alle hjælpe.

-

-

Godt kørerne igen, var vi inde og se kreml i Jaroslav, men fordi jeg bare var så forkølet, at jeg næsten ikke kunne se noget, for den skarpe sol og heller ikke høre, fandt vi et hotel. Jeg sov så fra kl. ca. 4 om eftermiddagen og til halv 9 næste morgen, jeg var dog med nede at spise til aften. -

-

Selv om Jaroslav er en by med 600.000 indbygger, skulle man kun lige over på den anden side af Volga, før folk boede i træhuse, i bedre eller dårligere stand. De fleste dårlige. Vejene var grusveje, som var i en meget dårlig stand. Det er altid det flotte, man får taget billeder af, men det usle bør man også huske at få med en gang imellem, men det bliver en anden gang.

-

Fra Jaroslav fortsatte vi til Uglitj ca. 100 km vest for Volga.

For en danske er byen mest kendt for, at det var der Leif Davidsens "- ukendte hustru" forsvandt og hvor han møder Sasja, der hjælper ham tilbage til Moskva.

Det billed af byen som LD har lavet, kunne slet ikke genkendes. Jeg syntes at vi fik et godt indtryk af byen, hvor man havde gang i mange ting, for at følge med tiden. Men den var meget russisk, og vi så ikke mange udenlandske brands. Det var nok Coca Cola og Snickers, der var det mest internationale vi så.

-Hvad mændene i byen lavede?

De fangede fisk på floden.

Både vejen til og fra Uglitj, var lang og øde. Mange steder var der skilte, der viste vej til landsbyer, måske ½ til 6-10 km væk, men man kunne ikke se at der havde kørt biler i sneen. De folk vi så, stod og ventede på bussen, hang lidt vaske tøj op, hentede brænde eller hakkede lidt i sneen.

Det er op ad bakke, når man bor på landet. Alt er meget besværligt og usselheden og fattigdommen kan slet ikke sammenlignes, med det vi ser i Moskva, og dog er vi kun 100- 200 km væk.

Mange steder ser vi ellers at kirken har kunne samle folk og få gang i nogle ting, men på denne tur var der mange kirker man slet ikke var begyndt at renoverer.

På vores tur kom vi også til at køre på den mest hulede vej, som dog var belagt med asfaldt.

OG vi var ikke de eneste der kørte der. Der var pæn trafik, med mange busser. Når man kiggede frem i mod de biler der kom, snoede de sig som en anden drage afsted, i et forsøg på at undgå de værste huller.

Selv om temperature har ligget omkring 1-2 grader på det meste af turen, har det ikke føltes koldt, fordi solen har været fremme og det ikke har blæst.

Da vi nåede Moskva var temerature dog 6 grader.

For blot at få en lille fornemmelse af, hvad Rusland er, skal man en gang i mellem ud af byen. Ud og se, hvordan Rusland stadig er. Moskva, er jo bare en europæisk hovedstad.

kreativ parkering

For nylig, er der blevet gravet ledninger ned, ude på fortovet.

Der er selvfølgelig så kommet en rande bagefter. Det skulle dog ikke være noget problem, hvis det ikke var fordi, man bruger fortovet til at parkerer på.

" Så kan han lære det - den negerbolle, øøh, flødebolle"

Foråret er kommet til Moskva

Da vi spiste frokost, var der så varmt i køkkenet, fordi solen var på, at man sagde "Puuha".

20 minutter senere da hunden var pakket i bilen, kom de første store snefnug. Inden vi nåede universitet, kunne man dårligt se vejen, p. g. a. snestorm.

Da vi nåede frem var det, det dejligste solskinsvejr.

Brudeparrene var ude at blive luftet. De første turister var kommet.

Og ikke mindst var motorcyklerne kommet.

Kl. 2 var der allerede flere hundrede motorcykler.

Så..... foråret er kommet til Moskva.

Dog er det stadig, kun et par + grader.