søndag, august 19, 2007

Moskva - søndag den 19-8 kl. ca 19 lokal tid ankom vi

Ja, så er vi ankommet til Moskva. Turen derover var lidt længere end den til Danmark, ca. 1750 km. Vi havde lidt svært ved at finde gennem Kaliningrad. Man havde ikke rigtigt fundet udaf, at sætte vejskilte op, men det lykkedes.
Vi har sagt farvel til en have med ny slået græs, og vi fik også sagt farvel til vores bil, som Mette sendte til de evige autobaner, den 5. juli. ( Hun slap fra det i god behold)

mandag, juli 23, 2007

1569 km - 2 stenslag i forruden og en skramme i bagkofangeren var vi fremme

Mandag kl.12 landede vi på Ternesøvej. Turen er gået godt, ingen størrere problemer. Vi tog fra ambassaden kl.ca. 13, og efter 1 time havde vi kørt 35 km. Sådan er Moskva, men resten af vejen har vi næsten ikke set biler. Både Minsk og Vilnius var nogle spændende hovedstader, hvor trafik og befolkningstæthed passede mig meget bedre end i Moskva. Vi blev vugget en del i nat fra Klaipeda til Karlshamn og færgen blev 1 time forsinket. Det var den mest uorganiseret færgehavn jeg har set. Vi havde godt hørt en lille fugl synge om, at svenskerne ikke vil have hunde ind fra Litaun, men sommetider er der ting man ikke vil vide. Så da Poul gik ind for at købe billet til Tico, blev der læst med store bogstaver (fra begge sider af skranken) om at hun kunne miste sit job, hvis vi tog den hund med. Men det gjorder vi, og fik ham listet med op i kahytten. Vi kom omborder kl.18 og var i havn kl. næsten 10 ( altså kl.9 dansk tid) altså 16 timer, men han klarede det fint. I tolden stod der to svenske piger med hestehale. De skulle bare have den dag til at gå. Vi var 3. bil, og de 2 første åbnede de bildøren og kiggede ind, så jeg var lidt spændt på om de ville se Tico (vi var kommet til at smide et tæppe over hans kasse), men vi blev bare vinket frem, de skulle ikke se noget. Phu ha. Resten af dagen har vi bare dasket lidt rundt og der var bestilt boller i karry som vor mor laver det til aften.

fredag, juli 20, 2007

Afgang

Onsdag

var vi i Gorkij park. Der var ikke mange mennesker så vi kunne nemt se det vi ville.

Nu er vi så ved at pakke sammen. Skal lige have tømt køleskabet og ud med skraldespanden, så skal bilen pakkes og så køre vi ind og henter Poul på ambassaden. I dag køre vi ca. 700 km til Minsk. Vi forventer at være i DK mandag ved middagstid.

De næste 4 uger er der pause herfra.

tirsdag, juli 17, 2007

Mette siger........

Mette er kommet. Hun siger at det er længe siden at jeg har skrevet, så her kommer et lille resumé. Vi er jo blevet 3, så der bliver nok en del billeder, hvor der er en hund med på. Det er ligesom, da børnene var små. Som i kan se, er der andre, der har hund her i Moskva, men Tico syntes, at de ser lidt mærklige ud i deres påklædning. Ja, den var jo ikke for køn i forvejen, den stakkels hund, men med det antræk ved jeg nu ikke om det blev bedre. Jacobs ferie er gået med at sove længe og slappe af. Ind i mellem har vi gået nogle gode ture med Tico. Dette billed er taget nede ved floden, hvor der var god plads til han kunne løbe uden snor.
I får også et billed af russernes fast food. Grill spyd med forskelligt kød på. Lige inden man skal spise det, får det en ekstra tur over grillen. Dertil for man som regel en salat, der består af tomat, agurk, radiser, forårsløg og en masse friske krydderurter, samt noget brød. Salaten er hel eller i skiver og så spiser man af samme fad I fredags var vi på Kreml, sammen med Helle, Jesper og Magne, hvor der så var dansk guide på. Det var rigtigt godt. Man fik meget mere ud af det, når der var guide, at det var på dansk var så kun en fordel. Det ene billed er af et af tårnene, der er i på Kreml muren(fotografen huggede den røde stjerne af). I baggrunden kan man se den store Kristi Frelserkatedral. Det var der fra at Boris Jelsin blev begravet. Det er lidt mærkeligt at tænke på, at den kun er 10 år gammel. Den originale blev revet ned i 1932 af Stalin, fordi han ville lave en kæmpe statue af Lennin der. På hans ene hånd skulle der være en helikopter landingsplads. Men undergrunden var for ustabil, så i stedet lå der i mange år, ca.ind til 1995, et kæmpe badebasin til folket.
Det sidste billed er af Mie, der går under et spring vand ved Kreml. Vi troede, at vi kunne komme den vej forbi, men fordi der var nogle kinesere, der var ved at lægge blomster ved den ukendt soldats grav ( hvem er det nu den ukendte soldat er?), måtte vi finde en anden vej.
I dag har vi været på tøj marked, der var lige et par ting Mie ikke kunne undværre. Jeg var så optimistisk, at tro, at trafikken måske var lidt bedre, her i ferien, men sådan var det ikke. Der var en bus og en person bil, der havde gnedet lidt op af hinanden, så det hele gik i stå. Det mest uheldige var, at det var sket lige midt i krydset, så bussen spærrede vejen for dem der skulle ligeud (OS). Man kunne måske skynde sig, at blive enige om ,hvis skyld det var, og imellem tiden sætte nogle af alle de betjente, der er alle steder til at dirigere trafikken. NEJ, hvem skulle tage så voldsom en beslutning.

onsdag, juli 04, 2007

- så blev vi 3

Nu er kurven blevet fuld.

Turen herover gik godt for os allesammen(tror vi nok, vi kunne da ikke høre ham i flyvet). Det gik fint med at få afleveret ham i Kastrup. Da vi kom til Moskva, var der selvfølgelig en mega lang kø ved diplomat skranken, så da vi havde stået der 20 min. kunne vi høre, at han da ihvertfald, havde været med flyveren. Poul troede ikke rigtigt, at det var ham, det var første gang, at han hørte ham gø. Jeg har hørt det før, da han var lukket inde hos dyrlægen. Poul gik først igennem og fandt ham på et transport bånd til bagage. Måske har han gøet, fordi han var rundtosset af at køre rundt der. Han var ihvertfald glad for at se os, og vi brugte lidt tid på,at få ham ud af boxen, han var meget varm. Vi viste ikke om vi skulle i rød eller grøn zone, da vi gik ud, så vi tog den grønne og der var ingen der gad at se papir, så det var nemt. MEN vi skulle så have en taxi hjem, de tyvknægte.

Som altid blev vi overfaldet af mænd der tilbød taxi og når vi sagde, at vi skulle have en stor ( ingen lille ramponeret LADA denne gang), troede de at de kunne tjene lønnen for resten af dagen på os, 5000 rub, startede de med. Det er mere end vi har betalt for Tico fra KBH til Moskva. Jeg havde givet 850 rub, da jeg kørte derud. Så der nåede at blive en helt lille festforstilling ud af. Tilsidst gik vi ud, og selv der kom der en og ville tilbyde taxi, men da jeg sagde ja og viste ham boxen med Tico, gik han med det samme. Udenfor fik vi Tico ud af boxen, og han fik tisset og fik lidt vand. Så kom taxi-over-mafiabossen og ville forhandle. Hvad vi ville gi´? 2000 og ikke en rubel mere. Han mente 2500, nej, kun 2000, OK det ville de så gøre det for. Han ringede til en som så skulle komme efter os.

Vi havde jo fået en lang historie om, at når vi skulle have en stor bil var det jo meget dyre, så jeg havde forstillet mig en eller anden fansi bil, men der komme en Passat af ældre dato, hvor boxen lige kunne være og noget af bagageen på forsæddet, ingen sikkerhedsseler. Men han kørte godt, ikke for hurtigt, så Tico væltede rundt.

Tico var selvfølgelig meget ivrig og nysgerrig da vi ankom til Vavilova, men han fik lov til at undersøge det hele, og faldt hurtig til ro. Han var lidt utilfredes med, at han ikke kunne komme ind under sengen, da vi skulle sove, som han kan i Danmark. Han var meget på vagt, når han kunne høre trin, rejste han sig og lyttede, og gik lidt rundt.

I dag har han bl.a. hilst på Jack, vagternes hund, det gik godt. Men de meget små tæppetisser, der kun kan finde ud af at gø, siger ham ikke så meget.

I morgen kommer Jacob, lørdag kommer vores naboer, Helle, Jesper og Magne, onsdag kommer Mie, torsdag tager jacob hjem, fredag tager Helle, Jesper og Magne hjem og mandag kommer Mette. Den 20. tager resten af os, med bil til Danmark. Først til Minsk, så Vilnius og så færgen til Sverig, Karlsham. Vi forventer at være i Danmark 23. juli

.

mandag, juni 18, 2007

TICO - så er vi klar

Vi skal være hunde-sitter i 3 uger i juli. Derfor har vi været på indkøb så han kan bo godt. Det blev kun til denne seng, hunde sofaen må vente til en anden gang. Så den 3. juli når vi kommer her tilbage er vi - 3.
Vi har også fået købt en samovar( en kaffe-themaskine).

Da er gik igennem gården ind til samovar-manden, så vi en sæk græsfrø fra DLF- Trifolium. Meget sjovt.

Og så har de lige revet et højhus ned. Men det er jo nok kun for at bygge et der er endnu størrer.

Nu bliver der pause herfra i 2 uger.

lørdag, juni 16, 2007

Lørdag i Moskva

Dagene flyver afsted. Der er såmænd ikke så meget at berette. Det der i øjeblikket irritere mest er fnugene fra poppel træerne, men det er dog også på det sidste.
Til gengæld er vi ved at få lagt ny asfalt på vejen. Man må sige at de har maskinerne der skal til, for at få det lavet. De starter ca. kl.21-22, og køre hele natten, så kradser den hvide maskine ca. 5-7 cm. asfalt af. Foran køre en stor (ikke så stor) lastbil og får asfalten op. Så går der også ca. en nat med at komme ny asfalt på. De er dog gået lidt i stå, her på det sidste, så det er ved at ligne et månelandskab. Jeg kom desværre 2 min. forsent, ellers ville billedet havde været bedre.
Lørdag = bryllup. Vi ser stadig nye og fatasifulde måder at fejre sit bryllup på.
Den ene på motorcyklen har slør på, og det var gommen der kørte. Hun havde brudebuket og strømpebånd på uden på lædertøjet. De havde ens lædertøj på.

tirsdag, juni 12, 2007

HOV

Der var noget af teksten, til indlæget juni vejr.....der var faldet ud. Det første billed er fra den amerikanske datch. Der var vi i torsdags. Deres datch er en finsk bjælkehytte, selvfølgelig meget stor. Men ikke for mange dollars hygge. Det var nemt at finde. Vi kørte bare efter ballonerne, rigtig amerikansk.

Juni vejr 15- 20 grader

I torsdags var vi i amerikanernes datch. Den ligger ikke langt fra den danske, men er en helt anden stil. Deres er nærmest en finsk bjælke hytte, selvfølgelig meget større end dem man ellers ser. Men ikke for mange dollers hygge. Men vi var ikke i tvivl om, hvor det var da vi kom ned af vejen, ballonerne viste vej. Billed kavliteten er ikke så god. Jeg overlod det til Poul at fotografere. Det var jo mig, der skulle køre hjem, der er ting der ikke har ændret sig, fordi vi er her. I lørdags var det 1 år siden, at jeg satte mine ben i Rusland, for første gang.
Om aftenen var vi ude at spise med Søren og Bente. De kendte en koreansk restaurant, som vi prøvede. Det var rigtigt hyggeligt og maden var god og spændende. Som i kan se blev vi vist ind i et lille rum, hvor det først så ud til, at vi skulle side på gulvet, men under bordet var der lavet hul til benene, heldigvis, men i kan se at stolene ikke havde nogle ben. Derudover blev maden ( kødet ) tilberedt ved bordet, på et gas blus. Der var forskellige skåle, med tilbehør i, og ellers en masse salatblade. Så lavede man sig en lille pakke af salaten, hvor man efter ønske kom forskelligt i, og spiste i en mundfuld og med fingerne, meget nemmere end med spise pinde.
Søndag var vi i botaniskhave. Vejret var lidt trykkende og meget fugtigt. Men vi fik gået en lang tur. Det var ikke alle steder at haven var lige godt holdt, men der var dejligt stille, man kunne ikke høre den susen vi altid har.
Vi kom også forbi en kirke, der var under renovering, det er der mange der er. Lige bagved var det høje radiotårn. Jeg syntes at det var et meget sjovt billed af nyt og gammelt( eller er begge ting nye?)
Der var også mange vilde hund i haven. De lå og sov i små flokke.
På vej hjem var vi forbi universitetet. Det er altid en flot bygning.
De kloge siger at man er nød til at have hele undergrunden frosset ned med
permofrost, for ikke at det hele skal styrte sammen.
I week-enden bliver området brugt som hæng-ud-sted. Der bliver også kørt noget race, og mange kommer for at vise der motorcykel frem.
I øjeblikket var pæonerne ved at blomstere. Det var meget flot. Der oppe kan
man også godt gå at tage en masse billeder uden at der er nogle, der bemærker det, for det er der så mange andre der gør. Vi kan godt mærke at turist særsonen er begyndt, masser af kinesere og tyskere + alle os andre.
Denne gang har jeg lagt små billeder ind, i håb om at det passer bedre til teksten, men man kan bare klikke på billedet så kommer det i stort.

torsdag, juni 07, 2007

Ændring i kommentar

Jeg har nu ændret i "kommentar" feltet, nederst på hvert indlæg.
Trykker du på "kommertar", kommer der et skrive felt frem. Her kan du skrive, hvad du har på hjertet. Nedenunder er der forskellige knapper du kan trykke på. Brug f.eks. "andet" og skriv dit navn i feltet lige under. Tryk så på den orange knap og det kommer under kommentar, og så kan jeg læse det.

onsdag, juni 06, 2007

Boris Paternak og andre

Jeg kom til at ønske koldere vejr, og det har vi også fået, 18-25 grader, sol fra en blå himmel, det er helt dejligt, man har mere lyst til komme ud, når det ikke er så varmt. Torsdag var vi på den brasilianske ambassade. Den ligger også i centrum, ikke langt fra den danske, men er betydelig større. Som i kan se er det en meget smuk bygning i russisk stil. Noget meget specialt inden for, var deres tapeter. Man skulle måske tro, at det var malerier der var malet på væggen , men det var det ikke. Det var tapet, der var trykt og så sat op. Der var ca. 3 andre ambassader, hvor de havde det samme tapet. Her var det i spisestuer, hele vejen rundt, forskellige episoder. I det hele taget var ambassaden meget flot indrettet.
Fredag havde Gitte, Dorte og jeg planlagt at vi ville en tur uden for byen. Vi skulle finde Boris Pasternak´s datcha, ham der har skrevet Dr. Zhivago. På vejen derud fandt vi en "butik med gamle ting", der måtte vi selvfølgelig ind. Det var mest pil jeg kiggede efter, og fandt også både gamelt og nyt. Det er løbebinding og birkebark flet. UHM--- måske må vi forbi igen og se om vi kan gøre en god handel. Flet stolen er bare flot, men ligner indonesisk. Efter det forsatte vi ud for at finde Boris. Det var ikke så nemt. Så efter noget køren frem og tilbage, gik vi ind for at se på en kirke. Der stod politi uden for, ikke noget der forskrækker, efter at have boet her næsten 1 år, så vi gik bare fremad uden at have øjenkontakt med politimanden, men vi fornemmede, at der skulle til at forgår et eller andet. Det var patriarken ( kirkens overhoved), der kom. Han kom kørende i sin fine limosine med flag og forsvandt ind bag denne port. Men inden da, havde vi nået at få et godt kik, ind i den fantastisk flotte have, han har, men han ville ikke dele den med os, så vi stod bare med lange næser. Mon vores røde DIP-kort havde hjulpet???? Den lille kirke ved siden af var også meget flot, og meget klassisk. Kort der fra var der en kirkegård, mest for digtere og malere. Hele området er blevet lavet omkring 1930, hvor Stalin gav ordre på at ryde skoven, så der kunne blive plads til, at der kunne blive et datcha-område til digterer og malere. Russerne gør meget udaf deres grave, store sten, billeder, blomster og tit et jern hegn omkring, men selve kirkegården er mange steder ved at gro til i ukrut. Der var ved at blive bygget en ny kirke ved siden af. Hvad syntes i om stilasset??????
Med lidt hjælp fandt vi Boris Pasternak´s grav. Det havde lige været hans dødsdag, 2 dage før, så der var lidt friske blomster, ikke så mange som man kunne havde troet, det er kun 47 år siden han døde. Vi forsatte vores søgen efter Pasternaks datcha, og jeg tror, at vi har set alle vejene i området, før vi tog os lidt sammen, og læste den vejbeskrivelse der var. Vi troede at der måske havde været nogle skilte, men det var først da vi havde kørt 2-300 m af en jord vej, at vi fandt det.
Hans datcha ligner et skib der er på vej ud af skoven.
Det andet billed er af skiltet uden for haven, det er da ikke nemt at se, at der har der boet en stor kunstner.
Normalt plejer russerne ellers nok at ville lave seværdigheder ud af ingenting. Da vi var i Lepesk, var vi på et museeum, der havde været der siden, få dage efter at Lev Tolstoj ( en anden forfatter)var død. Han var på gennem rejse, men blev dårlig p.gr.a. tuberkulose, og fik husly i nærheden af banegården. Han døde efter 6 dage, nu er der et museeum og der stod 2 vagter uden for og passede på det. Lørdag var vi på den Indiske ambassade, som havde en sommer basar. Der så vi indisk folke dans, og fik indisk mad. Det var smader kold så tur blev ikke så lang.
Ellers er det hverdag igen.
Mandag gik med at få handlet ind, nu hvor Poul også er i byen, samt bagt brød. Poul havde gær med fra Danmark. De har glemt at få bestilt noget mere i vores supermarked, bare de nu stadig har bestillings nummeret!!!!!!!! Tirsdag var jeg på donations office, der hvor de får tøj og andre ting ind som bliver givet til børnehjem o. lign.
Der var nogle og hente en masse da vi kom. Hun gik ud af døren med en blender i favnen og så bare så glad ud, det er jo dejligt.
I dag skulle vandmanden komme, det er han selvfølgelig ikke, godt vi stadig har 20 liter vand. Hov, nu kommer han alligevel, det var rat så skal jeg ikke vente imorgen.

lørdag, juni 02, 2007

Maleri

Kort efter vi var kommet, købte vi dette billed. Poul syntes, at han som landbrugsattaché, skulle have et billed af dyr og landbrug.
Efter nu, at have været på landet, er jeg blevet mere glad for det. For det andet billed her, er taget ca. 500km fra Moskva. Det kunne jo næsten være der, maleren havde stået, da han lavede billedet. Forskellen er bare, at nu rider mange (ikke alle) hyrder eller også køre de på crosser. Vi så alle tre dele. Nok flest der gik og evt. havde en hund eller to med.