Honning marked

Fra Lise i Moskva

Søndagen blev brugt på honningmarked. Kæmpe stort marked, hvor biavler fra hele landet kommer, for at sælge deres honning. Det startede den 28. august og slutter den 12. oktober, og der var stadig mange mennesker, der skulle have deres årsforbrug af honning. De har mange forskellige slags at vælge imellem. Man gør meget ud af at lave honning, hvor bierne har fløjet på bestemte blomster, derfor de mange slags honning. Vi var ikke igennem det hele, men over 500 salgssteder var der. .

Bagefter gik vi en tur igennem parken ved tsaritsyno, det var der også andre der gjorder. .

Sidst jeg var der, var da paladset blev indviet.

Kirke under konstruktion

Fra Lise i Moskva

sensommer tur

Fra Lise i Moskva

I vinter havde vi fundet et lækkert rekreativt område, som vi vil se, hvordan fungerede om sommeren. Da vi kørte hjemmefra var det kun 10 grader, men uden for byen, kom solen frem og det blev strakt meget varmere. Det var ikke fordi der var så mange mennesker, men der var mange ting, man kunne lave. Der var restaurant, nat club, pavilloner hvor man selv kunne have mad med og grille, man kunne spille paintball eller gå i banja, eller man kunne fisk, bade eller sejle på vandcykler. Der var dog et minus, området lå meget tæt på lufthavnen, hvor der fløj flere af de gamle russiske fly, som larmer, så jorden vibrere. Da vi gik forbi vinduet indtil restaurant køkkenet, stod der et par fyrer og var ved at fotografere kokkens mester værk af en stegt pattegris. .

Bemærk at grisepjokket også får en drik med sugerør.

Byggeriet

Fra Lise i Moskva

De har i denne uge bygget 8.-10. etage, og de er også begyndt at murer væggen ud mod gaden. Det er jo en jern konstruktion, så den skal vel ikke bære noget, heldigvis!!! .

Vejret er stadig lunt, med sol af og til, men bladene er begyndt at falde.

Vores nærgående naboer

Fra Lise i Moskva

Der bygges jo ved siden af os. Der var sørme en lille trekant med græs, der ikke blev brugt til noget andet. Hele vinteren har de været meget støjende, men nu er de over jorden og vi høre dem ikke så meget, men i nat har de arbejdet hele natten. De arbejder med skærebrænder og svejse apparater, så vi hele tiden får deres lysskær ind i soveværelset, ummm.. .

Før ferien så der sådan ud og neden under er billedet af den kran der væltede i maj. Jeg behøver vel ikke sige, at de lever livet farligt, de arbejder, af og til ser man nogen med sikkerhedsline, men det er langt fra reglen. .

For at kunne følge med i byggeriet, vil jeg hver uge tage et billed af, hvor langt de er kommet, samtidig vil jeg sætte et billed ind fra skoven eller lignende, så man ser årets gang.

Der bliver dog ingen snevejrs billeder i år.

Borgermesteren har bestemt, at alt det sne, er til for meget besvær, så for fremtiden bliver alle snevejrs skyer skudt ned. Vi håber stadig at det kun sker inde i centrum af byen, så vi kan få lov til at have vores sne i fred.

Sommerens store begivenhed var, at Mie og Martin fik Mika.

Fra Lise i Moskva

Her er de på sygehuset 7 timer efter at han er født. Det var en nem fødsel og de kom hjem på 3. dagen. Martin har orlov nu, mens Mie er startet på "RUG".

Selvom alle siger "hvor er han lille" syntes jeg nu han er stor og allerede følger meget med.

Her er det sidste billed inden vi tog fra Danmark.

gensyn med en ven

Mandag tog vi fra Terslev kl.12.30 og kørte til Karlsham, hvor vi skulle med færgen til Litauen. Vi fortsatte turen igennem Litauen og til Minsk i Hvide Rusland, i flot sensommervejr, med sol, blå himmel og 20 graders varme.

Fra Minsk var der 680 km, før vi skulle dreje til højre, så det var bare autopiloten til og fremad.

Vi ankom til Vavilova tirsdag kl.23.

Alt var gået glat og smertefrit, der var dog lige en lille detalje.

800 m før det russiske grænse løb vi tør for benzin. Det kan jo ske for selv den bedste.

Men 45 min. efter var vi klar til at fortsætte. Vi var kommet over grænsen, havde fået fyldt benzin på og havde luftet Tico.

Nu er hverdagen i gang. Onsdag var jeg inde i by midten og mødes med nogle andre danskere, og der blev jeg lige mindet om, hvor meget bilos, hvor meget støj og hvor håbløs trafikken er.

Det kan godt være at de siger, at der kun bliver indregistreret halvt så mange biler, som for ½ år siden, p.g.a. krisen, men der er stadig alt for mange.

Men at komme til Moskva efter 2 måneder, har på sin vis været som at møde en gammel ven igen. Man kender mange ting her, og skal lige være sikker på, at alt er som det plejer.

Forsættelse af Sibirien ekspeditionen

Fra Lise i Moskva

Efter Bajkal havde vi en dag i Irkutsk, en regnfuld dag. På pladsen ved mindes mærket, for de faldne i den store fædrelandskrig, så vi et brudepar. Som man gør stod vi og kiggede lidt på dem - og de på os - hurtigt kom de og spurgte om vi ville skåle i champagne med dem. Det ville vi selvfølgelig.

Fra Lise i Moskva

Irkutsk er kendt for sine træhuse. Den speciale ved dem er at de er sunket, således at når man går ind i huset, skal man et trin ned og vinduerne sider i gade højde.

Desværre er der en regel om at man ikke må renovere husene, og det er mange huse, så de ser noget slidte ud. En stor misforståelse med sådan en regel

Fra Lise i Moskva

Fra Irkutsk var der 6 timers togtur til Ulan-Ude.

Her holder toge en ekstra pause, for at fjerne 4 heste, som vi havde ramt. Sporet skulle være klar inden næste tog. Om det var vilde heste eller bare en flok der gik ude grimme, ved jeg ikke, men jeg så godt en flok på ca. 30 heste løbe meget kåde langs med toget. Nu er der kun 26.

Det er kokken der trækker frisk luft.

Fra Lise i Moskva

Ulan-Ude ligger tæt på grænse til Mongoliet, og jeg havde forvente at se mange kinesere

men dem vi så, var ikke de kinesere vi ser her i Moskva. De i Ulan-Ude var ca. 2 m høje og var meget langansigtet.

Mange i området var buddhister og vi var ude at til et buddhistisk kloster.

Fra Lise i Moskva

Et af de mange flotte templer.

Fra Lise i Moskva

Fra Ulan-Ude til Khabarovsk kom den store udfordring. 51 timer i tog.

Lige inden vi tog fra Moskva, havde vi fået af vide, at vi skulle med et andet tog end det først planlagte. Desværre var der ingen restaurant vogn med. Det blev dog ikke noget problem, for vi stoppede en del gange og på perronerne stod der folk for at sælge mad.

Fra Lise i Moskva

Folk er ude at strække ben.

Fra Lise i Moskva

Her fik vi købt morgen mad. Lækker frisk, hjemmelavet mad.

Fra Lise i Moskva

Der var alt hvad hjertet kunne begære.

Fra Lise i Moskva

Fin kage til dessert.

Fra Lise i Moskva

Kartofler, grønsager og kød, samt friske bær.

Fra Lise i Moskva

Ja, ham her så vi på de fleste stationer.

Bemærk at de er ved at male bygningen. 1 maler (han har ryge pause, da billedet blev taget) og 3-4 til at holde stillaset.

Fra Lise i Moskva

Khabarovsk var en stor positiv oplevelse. Jeg tror aldrig jeg har hørt byen nævnt før vi skulle af sted. Det var tydeligt at se, at det var en rig by med mange resurser i området og en dygtig ledelse.

Endnu et af de mange mindesmærker for faldne fra området og der kom stadig flere til.

Fra Lise i Moskva

Fra Lise i Moskva

Fra Lise i Moskva

Fra Lise i Moskva

Fra Lise i Moskva

Ekspeditionen fuldført

15 timer i flyv

70 timer i tog +

12 timer i turist tog og

flere timers sejl ture

er nu slut.

Vi er igen ankommet til et sommerligt Moskva, med grader over 25, dag og nat.

Ture er gået uden problemer. vejret har været meget blandet, men regnen har ikke generet os meget, og havde det været varmere, havde det også været et problem.

-

FOTO

Jeg vil prøve at vælge lidt ud, det bliver svært, for der er rigtig mange indtryk, især når man får opfrisket turen igen, ved at se arkivet igennem.

Billeder og lidt tekst.

Vi ankom til Bajkal søen tidligt om morgenen,(natten sprang vi over. Der sover man jo også bare!) hvor søen var dækket af dis, men i løbet af dagen blev det et fantastisk vejr og vi kunne side ud indtil vi gik i seng. Bajkal verdens største sø, 600 km lang. Fra Lise i Moskva

Fra Lise i Moskva

Da vejret blev bedre tog en tur på søen, men det var stadig hunde koldt. Søens temperatur var kun ca. 10-12 grader, det kunne godt mærkes ovenvande, men utroligt klart vand.

Fra Lise i Moskva

Der er ingen grund til at gøre så meget ved det med kajplads.

Da vi sad ved stranden kom der flere skibe og lagde til for at tage passager med.

Bemærk hvor tæt de er på familien der soler sig.

Næste dag skulle vi med turist tog ad den gamle bane rundt om Bajkal. 80 km, det tog 8 timer + 4 timer retur til Irkutsk, uuumm. Man skal kigge sig godt for, for at få øje på butikkerne.

Fra Lise i Moskva

På vej.

Fra Lise i Moskva

Det har selvfølgelig været nemmeste at bygge banen tæt på vandet, men noget nemt job har det ikke været.

Fra Lise i Moskva

Ind i mellem stoppede tog og alle kunne komme ud og se nærmere på stedet.

Fra Lise i Moskva

Ud over alle tunelerne, 39, var der også mange broer.

Fra Lise i Moskva

Folk og fæ ved Bajkal søen.

Fra Lise i Moskva

Sol nedgang inden sengtid. Fra Lise i Moskva