Rostov - Jaroslavl - Uglitj

Da solen kom i onsdags, tog vi på en lille tur ud af byen. Denne gang nord på.

Først til Rostov, en lille by, ikke meget større end Haslev, men med 9 kirker.

Vi startede i det sydlige kloster. Man var godt igang med renovering, men der var lang vej igen. Det lå dog meget flot ned til en stor sø.

Alle steder, så vi folk ude på isen, hvor de fiskede.

Jeg syntes de var lidt tæt på kanten, men de må vide bedst.

I baggrunden ses endnu flere løgkupler.

Det var en meget hyggelig by, hvor der ikke var den helt stor udvikling. Dog ved vi at Velux er ved at bygge ny fabrik i området, så måske kan det være med til at der kommer lidt fremgang.

Det er utrolig en forskel der er, lige så snart man har forladt Moskva, og især her ca 180 km fra byen, i en anden region. På vej dertil, måtte vi ind på en af politi-vejstationerne og anmelde at vi, som diplomater, nu kørte ind i Jaroslav-region. De havde ikke fundet ud af, at det ikke mere er Sovjet og at alle må færdes frit.

Det er nu hellere ikke vejene man ofre så mange penge på, og ved et uheld, kom vi til at køre ad en vej, som ellers mest bliver brugt af lastbiler. Det var kun et stykke på under 10 km, men det lykkedes at køre i et stort hul i vejen, så vi troede at hele bilen faldt fra hinanden.

Da vi kom frem, kunne vi se, at det en forhjul, var ødelagt. Det havde været trykket helt ind til fælgen, så der var kommet et mærke i metalet og der stod en stor bule udpå dækket. ØV,ØV.

Vi overnattede i Rostov og kørte næste dag til Jaroslavl, der ligger ved Volga-floden. Man kunne godt sejle på Volga nu, men der var stadig is på den, nogle steder.

Vi turder ikke at køre hjem med det ødelagte dæk, hvis det nu eksploderede, ved næste hul.

Ved hjælp af GPS-en fandt vi et Mitsubishi værksted. Poul fik forklaret, at vi var nød til at skulle have et nyt dæk, og da vi ved, at der ikke findes et i den rigtige størrelse i Rusland, var vi nød til at skulle have to. Vagt-manden, der var uden for, vidste at det kunne de ikke hjælpe med, men i det samme kom der en ung mand (ca. 30 år) og vagten spurgte ham, om ikke han kunne hjælpe os. Han grinede lidt da han så dækket, men sagde at vi kunne køre efter ham, så skulle han hjælpe. Han kørte så til et andet Mitsubitshi værksted, stort, nyt og flot, han gik ind for at ring og kom så lidt efter og sagde, at vi kunne få dæk, inde i byen, i et magasin. Han havde ringet efter sin chauffør og han ville komme og vise os vej der til. I mens fandt vi ud af, at den unge mand var direktør for værkstedet og at han var ved at lave det dobbelt så stort, så de fik deres eget lakering, virkelig en fyr der havde styr på det. Desuden kunne han et udmærket engelsk, men det fortalte han først, da tingende var på plads. Chaufføren kom og viste vej, men nu var dækkene pludselig væk, så der ville gå en time, før de havde de rigtige. I den tid blev chaufføren ved os og viste os bydelen og Volga floden, og han kørte først da dækkene var på. Det var service. Men vi ved det jo godt. Beder man om hjælp og er høflig og ikke mindst prøver at komme frem på russisk, så vil alle hjælpe.

-

-

Godt kørerne igen, var vi inde og se kreml i Jaroslav, men fordi jeg bare var så forkølet, at jeg næsten ikke kunne se noget, for den skarpe sol og heller ikke høre, fandt vi et hotel. Jeg sov så fra kl. ca. 4 om eftermiddagen og til halv 9 næste morgen, jeg var dog med nede at spise til aften. -

-

Selv om Jaroslav er en by med 600.000 indbygger, skulle man kun lige over på den anden side af Volga, før folk boede i træhuse, i bedre eller dårligere stand. De fleste dårlige. Vejene var grusveje, som var i en meget dårlig stand. Det er altid det flotte, man får taget billeder af, men det usle bør man også huske at få med en gang imellem, men det bliver en anden gang.

-

Fra Jaroslav fortsatte vi til Uglitj ca. 100 km vest for Volga.

For en danske er byen mest kendt for, at det var der Leif Davidsens "- ukendte hustru" forsvandt og hvor han møder Sasja, der hjælper ham tilbage til Moskva.

Det billed af byen som LD har lavet, kunne slet ikke genkendes. Jeg syntes at vi fik et godt indtryk af byen, hvor man havde gang i mange ting, for at følge med tiden. Men den var meget russisk, og vi så ikke mange udenlandske brands. Det var nok Coca Cola og Snickers, der var det mest internationale vi så.

-Hvad mændene i byen lavede?

De fangede fisk på floden.

Både vejen til og fra Uglitj, var lang og øde. Mange steder var der skilte, der viste vej til landsbyer, måske ½ til 6-10 km væk, men man kunne ikke se at der havde kørt biler i sneen. De folk vi så, stod og ventede på bussen, hang lidt vaske tøj op, hentede brænde eller hakkede lidt i sneen.

Det er op ad bakke, når man bor på landet. Alt er meget besværligt og usselheden og fattigdommen kan slet ikke sammenlignes, med det vi ser i Moskva, og dog er vi kun 100- 200 km væk.

Mange steder ser vi ellers at kirken har kunne samle folk og få gang i nogle ting, men på denne tur var der mange kirker man slet ikke var begyndt at renoverer.

På vores tur kom vi også til at køre på den mest hulede vej, som dog var belagt med asfaldt.

OG vi var ikke de eneste der kørte der. Der var pæn trafik, med mange busser. Når man kiggede frem i mod de biler der kom, snoede de sig som en anden drage afsted, i et forsøg på at undgå de værste huller.

Selv om temperature har ligget omkring 1-2 grader på det meste af turen, har det ikke føltes koldt, fordi solen har været fremme og det ikke har blæst.

Da vi nåede Moskva var temerature dog 6 grader.

For blot at få en lille fornemmelse af, hvad Rusland er, skal man en gang i mellem ud af byen. Ud og se, hvordan Rusland stadig er. Moskva, er jo bare en europæisk hovedstad.

kreativ parkering

For nylig, er der blevet gravet ledninger ned, ude på fortovet.

Der er selvfølgelig så kommet en rande bagefter. Det skulle dog ikke være noget problem, hvis det ikke var fordi, man bruger fortovet til at parkerer på.

" Så kan han lære det - den negerbolle, øøh, flødebolle"

Foråret er kommet til Moskva

Da vi spiste frokost, var der så varmt i køkkenet, fordi solen var på, at man sagde "Puuha".

20 minutter senere da hunden var pakket i bilen, kom de første store snefnug. Inden vi nåede universitet, kunne man dårligt se vejen, p. g. a. snestorm.

Da vi nåede frem var det, det dejligste solskinsvejr.

Brudeparrene var ude at blive luftet. De første turister var kommet.

Og ikke mindst var motorcyklerne kommet.

Kl. 2 var der allerede flere hundrede motorcykler.

Så..... foråret er kommet til Moskva.

Dog er det stadig, kun et par + grader.

oprydning i skoven

I øjeblikket bliver der fællet en masse træer i skoven.

Men i Moskva er der ikke tradition for at man fyre med træ, så hvad skal de mon så, med at det brænde!

Mon det bliver til nye fine babuskaer!

Der er træ til mange.....

..Så kom blot og køb!

Store badedag

I håb om ikke at blive alt for beskidt, gik vi i dag en tur langs med floden, hvor der er asfalteret stier. Tico slap dog ikke, for en tur i badekaret, da vi kom hjem.

Når vejret slår om kan det ikke undgås, at der bliver smattet.

De fleste steder var der godt at gå, men på en strækning arbejdede de hårdt, for at få isen væk.

----

I dag så jeg også det første maler hold, der var i gang med at male, de små stakitter langs med vejen. Sidste år var de ca. 10-12 personer om det. I år er de 15-20 om det. Det er også den finanskrise, der gør det!

Mon der er hekse i Moskva!

I så fald, er der en, der mangler sin kost.

Hvis det kom an på koste, har vi mange, rigtig mange hekse i Moskva.

Napoli

Balletmester Frank Andersen har været i Moskva i 5 uger, for at undervise et ballet company i Napoli og i lørdags var vi så til premiere

Det blev opført på et stort, næsten ny renoveret teater. Jeg tror, at der har været ca. 130 medvirkende. Der var masser af farver og god musik.

Efter forestillingen var der inviteret til reception på ambassaden, hvor ca. 75 af danserne var med. Høje, slanke og ranke unge mennesker var det. Man var ikke et øjeblik i tvivl om hvem der var danser og hvem der ikke var. En meget glad Frank Andersen var der også.

---

Ellers er det blevet forår her i weekenden, med temperature omkring 6- 8 grader. Det skulle fortsætte hele ugen, men med en del regn. I næste weekend, skulle temperaturen igen falde til 0 grader.

UHM....

Der var altså noget jeg totalt misforstod, ved det Poul fortalte den anden aften, om den lille bitte, mikro ridse, han havde fået lavet på sin bil. Et næsten usynligt sted. Det skete da han ville holde ekstra øje med en lille pige, da han bakkede.

Når ridsen, så er som den er, hvordan mon pigen så så ud!

Høj, slank, med kort pels og høje turkis-farvet stilet lakstøvler!

Hva' han dog finder på, ham min mand....

Poul har lavet en kasko-forsikring på min bil.

Han syntes, at det er længe siden, at der er blevet lavet buler!!!!!

Det er nu ikke altid det går så galt som her.

Tilbage på pinden..

Så er vi tilbage i Moskva, hvor vejret ikke er så meget anderledes, end da vi tog af sted.

Der er stadig nattefrost,-5-7 grader, men dagtemperaturen ligger tæt på frysepunktet, med dejlig sol om dagen. Når man ser ud af vinduet, ser det lækkeret ud, men man skal stadig huske at have langeunderbukser og en ekstra bluse på, når man går ud. På de fortove, hvor solen ikke kommer er der meget is, så der er stadig brug for pigsko, så man kan gå mere sikkert.

Da vi kom til DK, startede vi med at tage 6 dage til Sverige med børn og svigerbørn, noget alle havde glædet sig til. Da vi alligevel skulle leje bil i DK, havde vi lejet en stor, så alle kunne være der. Desværre var der noget galt med køleren, så bilen måtte skiftet, da vi kørte forbi lufthavnen.

I Sverige manglede de hellere ikke sne. Der var over en ½ meter i terræn og der kom ca. 15-20 cm, mens vi var der.

Alle kom helskindet hjem, så det må siges at havde været en god tur.

Lørdag hjalp vi Mette og Jonas, med at flytte til deres nye lejlighed, på Amager.

De startede med at få vand ned i lejligheden, sent, lørdag aften, så det var ikke den bedste start at få. Men ellers ligger den meget centralt, kun 300m fra Jonas's arbejde. Mette få dog så lidt længere, men når hun lige finder en god cykelrute, går det nok.

Ellers er det nye, at vi skal være bedsteforældre. Mie og Martin skal have barn til august. Det bliver sikkert lige når vi kommer hjem på sommerferie, så det kan ikke passe bedre, der er dog en del andre fødselsdage, de godt må ramme ved siden af.

Corsa og Moskva trafik

Sidste forår købt vi en bil til mig, af Poul's tyske kollega. Så havde vi en ekstra, når den anden skulle have rettet buler ud.

Lige først, tænkte jeg ikke på, at det var en meget lille bil. Når en tysker havde kunne køre rundt i den, kunne jeg vel også. Men når man ser den mellem de andre biler, som ikke er de største i trafikken, fylder den ikke så meget.

Så en gang imellem, skal man tænke, som de små sløjfe hunde vi møder, og som står og gør helt vildt, eller prøver at parrer sig med Tico, selvom de kan stå mellem benene på ham, uden at ørerne rammer hans mave. Jeg har lige så meget ret, som dem i BMW og Lexus.

Og jeg har sjældent problemer med at skifte fra den ene til den anden bane, eller for den sags skyld, skifte 4 baner af gangen.

Men jeg har også et godt trick

Hvem kan stå for disse øjne?

Den lyselilla bil er Poul's.

Nåja, og så er den meget nemmere at parkerer. Den kan snilt holde i en fodgængerovergang, men jeg gør det ik'.

Omvæltning

I morgen tager vi alle 3 til DK. Vi skal dog ikke rejse sammen.

Man ved jo ikke, hvad der kan ske.

Nej, det er fordi det først blev bestem, for et par dage siden, at Tico og jeg også tog med og så var det med billigst Aroflot. Så Poul får fornøjelsen af, at skulle have Tico med.

At rejse til DK på denne årstid, er meget anderledes end om sommeren. For fra, at alt er dækket af sne, skal vi forhåbentligt hjem og se at alting er begyndt at spirer.

Jeg ved også at man lige skal vende sig til den danske trafik igen.

Når taxi-chaufføren beklager at der er meget trafik og man selv syntes at dette går da strygende, men hvad laver alle de cykler???

Man skal vende sig til at danskerne ikke bare giver plads, hvis man er kommet i en forkert bane, men at man i stedet får hornet.

-eller at vejende er så smalle at man ikke bare lige vender.

Priserne på benzin, er også altid meget anderledes, end da man sidst var hjemme.

Den største forandring denne gang bliver, at jeg skal hentes af Jacob i lufthavnen.

Endelig har han fået sit kørekort og Mette og Jonas har hentet en bil til ham. En magen til hans mor's. Dog en anden farve, mere drengefarvet, sort.

De første dage skal tilbringes i Sverige, sammen med alle de unge mennesker, så håber vi at der er ligeså meget sne der, som her.

Forårets kommen

I weekenden har russerne fejret at foråret er på vej.

Vi var kørt laaangt ud på landet, ca. 200 km fra Moskva, hvor der var et stort arrangement.

Området var et naturområde, hvor forskellige kunstne havde bygget foreslag til læsteder.

Jeg faldt selvfølgelig for denne kæmpe pilehytte. Den var ca. 15 m. høj og væggen var ca. 1 m. tyk.

Jeg talte med en ung pige der, som kunne fortælle, at man sidste år, havde haft en der var endnu størrer, som man havde brændt af om aftenen, som et synbol på lyset, der er på vej.

Man kunne desværre ikke komme ind i den, men det var et fantastisk bygningsværk. Flotte tvehoved ørne. Symbolet for zaren.

Der var forskellig underholdning og sang.

Der var til at få sjaslik at spise. Grillet kød med syltede agurker og brød til.

Lidt for drengerøve var der også. Jo længere tid vi blev der, jo mindre tøj havde de på når de kravlede op i toppen. Temperature var lige omkring frysepunktet.

Pludselig kom en dame svævende. Lidt Chagall agttigt.

Dette var så det, der skulle brændes af i år. Den blev brugt til rutschebane.

Vi havde valgt at køre hjem inden afbrændingen, da der var lang og dårlig vej hjem. Godt for det.

Der var ligesom ikke nogen, der tog sig af parkering og da man skulle sammen vej hjem, som man var kommet, ca. 10 km. af smalle veje, var alt kaos. De sidst ankommet biler holdt ca. 4 km derfra......