fredag, januar 15, 2010

Der måtte gøre noget, for at komme ind i varmen igen hos Tico,
derfor var jeg på marked i dag for at få en lille go'bid ....
...og den faldt i god jord.
Gad vide, om Poul når at se noget til det, inden han har spist det hele.
Posted by Picasa

torsdag, januar 14, 2010

Ny sweater

Selvom man er en jagthund, der kan gå i skoven, en hel dag, for at jagte krondyr, kan man godt syntes, at den moskovittiske vinter er kold.
Jeg har bemærket at Tico godt kan side og ryste på bagsædet, når vi har været ude og gå, især hvis jeg skal ind at handle på vej hjem.
Det gør han ikke mere.
Men hvornår han bliver glad for sin moar igen, ved jeg ikke, men jeg kunne se at han ikke rystede, så noget gavn har den gjort.
Opskriften er fundet her, den er dog lavet noget større.
Posted by Picasa

onsdag, januar 13, 2010

Vinter i Moskva

Fra Lise i Moskva
I går havde de lovet sne og overskyet, men i stedet var det det fineste solskindvejr, og det måtte udnyttes.
Jeg havde læst, at der skulle være isskulpturere på sejerspladsen, så Charlotte, Tico og jeg begav os ud i kulden, for at få nogle gode foto, af den glimtende is og den blå himmel.
Tico fik dog ikke lov til at komme med ind på området, så han ventede ved indgangen, på os.
Der var underholdning af piger i nationaldragter, der sang og legede med børnene.
Der var også en der spillede på et slags klokkespil.
Jeg tror, at byens største juletræ står på sejerspladsen.
I dag er det så gråvejr, så det var en god beslutning, at bruge tiden udendørs i går, selv om der var noget julepynt og vasketøj der kaldte.
Posted by Picasa

tirsdag, januar 12, 2010

sne i Danmark

Mandag kom vi tilbage til Moskva, til 12 minus grader.
Vi var jo lidt i træning fra Danmark, med det kolde vejr, men det bed nu noget i kinderne, da Tico og jeg lige gik ned til produkten (købmanden) for at handle lidt ind.
Jeg tror nu ikke at Tico bemærkede kulden, han elsker den meget sne.

I Danmark fik vi også nogle flotte dage med sne, men ellers syntes jeg nu, det var mest til besvær.

Jeg fik ikke taget så mange billeder, for jeg havde gerne 2 hunde med, når jeg var ude, og så var det ikke så nemt også at tage billeder.

Vores sø blev hurtig sikker nok til at skøjte på, så Jacob og Jack, har taget sig nogle gode turer.
Og det kan være hårdt at være lille hund, når man også skal trække Jacob, men han nyder det.
Posted by Picasa

mandag, december 14, 2009

Julefrokost

Dachaen var julepyntet med sne, da vi kom derud i lørdags.
Trafikken var håbløs så mange kom 1 time forsent, men vi fik en god julefrokost med dejlig dansk mad, og julemanden havde også fundet til Moskva.
Det var endda den røde julemand. Her er det ellers mest den blå vi ser.
Blå, som symbol på kulde og frost, fader frost.
Lys på juletræet var der, end til der var en, der kom til at sparke til ledningen.
Ledningen knækkede simpelhed p.g.a. frosten.....
I dag har vi -12 grader, eller det vil sige, at den har faldet ydrelig 1 grad, mens jeg har siddet her, men de har også lovet under -20 grader i morgen, og det skal nok komme til at passe. Til gengæld er det blevet mere klart i vejret.
Jeg har pakket sammen og er på vej til Danmark lige om lidt,
så i ønskes hermed
en god jul
og et godt nytår
Posted by Picasa

fredag, december 11, 2009

Så kom sneen

I mandags begyndte det at sne. Det fortsatte, stille og roligt hele dagen, og med temperatur omkring -5 grader, ligger der nu et pænt læg.
I weekenden skal vi i datchaen, hvor der er julefrokost for hele ambassaden.
Måske bliver der tid til en rask sneboldkamp, lige som idet forrige indlæg.
Her tror vi på en hvid jul, hvor temperaturen falder til -10 grader,
men mon det også kan smitte lidt af på Danmark?
Posted by Picasa

en rask sneboldkamp

Try JibJab Sendables® eCards today!

mandag, december 07, 2009

Banegård

Poul har taget toget til Skt. Petersborg og denne gang blev Nevski-expressen på skinnerne.
Her i Moskva er der 7 banegårde, som har navn efter, hvilken by de køre til.
Poul skulle med fra Lenigradski-banegården.
(Leningrad var navnet for Skt. Petersborg i Sovjet-tiden)
Lenigradski-vaksal.
Mens jeg steg ud af bilen kunne jeg fotografere 3 af banegårdene.
Kazanski-vaksal.
Jaroslavski-vaksal
Posted by Picasa

søndag, december 06, 2009

Nu er vi klar til sneen

I går fik vi vasket kantsten og de nederste 1½ m. af lygtepælene, så nu kan sneen bare komme og der er også kommet en lille smugle. Samtidig er temperaturen faldet til -2--5 grader. Det var ikke fordi vi var heldige, at fange denne lille brigade af kantstensvaskere, på vores tur så vi nok mellem 15-20 brigader med ca. 10-15 personer i hver. På en lørdag formiddag........ ja det skulle lige være en dansk langtidsledig, man sendte ud for at vaske kantsten. I dag er der så blevet samlet affald sammen og der er blevet fejet.
Juletræerne er også på plads mange steder, men flere af de store på de offentlige pladser mangler stadig. Men hvad med dette træ. Det er ikke gran man behøver en masse af, bare man har kugler nok.

fredag, december 04, 2009

Lidt jul har også ret

Trods manglen på sne og frost, (der er stadig 6-8 graders varme) er der sneget sig lidt jul ind, her på Vavilova. Vores kalenderlys er anderledes i år. Jeg tager til DK den 14., og syntes ikke det er så hyggeligt, at komme tilbage hen i januar, og der så står et kalenderlys, som kun er nået halvvejs. I år sætter vi nye lyse i hver dag, så er der ikke så meget at tælle. Jeg er super glad for mine glaskugle-svampe, som jeg har fundet i en lille butik, fyldt med glaskugler. I januar går vi ind i tigerens år, så der er et hav af glaskugler med tigere på + rigtige lys med tiger+ små figurere af tiger+ serviet, hårelestikker, masker m.m.
Posted by Picasa

onsdag, december 02, 2009

Glimt fra den transsibirisketur

Den anden aften var jeg hos svenskerne og høre 3 svensker fortælle om deres tur på den transsibiriskes jernbane. De havde valgt at køre med tog hele vejen fra Moskva, hvor vi fløj halvvejs og startede derfor i Irkusk. De kunne dog fortælle at der ikke var meget andet at se på den første del af turen end skov... så det var en god beslutning vi tog med at flyve halvvejs. Ellers var mange af tingene de havde oplevet, de samme som vi havde. På et tidspunkt viste de et billed af en hundehvalp, ude i den buddhistiske tempel, og det kunne godt være den samme som vi havde set, bare 1½ måned før.
Jeg har lagt nogle af vores billeder fra turen ud i højre side, hvor man kan klikke på dem, så de køre hurtigere frem. Der er sorteret i dem, så der kun er 287. Posted by Picasa

mandag, november 30, 2009

onsdag, november 18, 2009

....visit fra Danmark

Dagen efter, at vi kom fra DK, kom Mette og Jonas, Jacob og Julie på besøg.
De havde sagt, at de ville opleve noget, når de nu kom, så der har været fuldtprogram de første dage, men mere afslapning de sidste.
Vi startede med at være ude at spise, den første aften, efter at det havde taget os, næsten, 2 timer, at komme fra lufthavnen. Vi var på en Mexicansk restaurant.
Fredag blev der tid til en tur i Kristi frelser kirken.
Poul havde aldrig været der!!!!!!

En tur rundt på Den Røde Plads, blev det også til, efter at vi havde fået frokost på Cafe Pushkin.
Lørdag var vi tidligt oppe, og af sted ud for at stå på ski. Men da sneen først kom mandag, blev det i den indendørs skihal. Det blev kun til et par timer, fordi vi havde fået en aftale om, at komme ned og se en af de hemmelige bunkers fra Den Kolde Krig.
"- det fede var, at man måtte røre ved hans ting"
Om aftenen var vi i cirkus, Det gamle Cirkus, hvor alt foregik på skøjter.
En flot forestilling, men det er en flottere forestilling i det nye cirkus, der ligger i nærheden af, hvor vi bor.
Søndag tog Jacob hjem, Mette og Jonas skulle læse lektier og Julie og jeg var rundt og finde gaver, hun skulle have med hjem. Mandag var det så afgang, til DK i snevejr.
Posted by Picasa

Visit i Danmark........

Mandag den 16. faldt den første sne for alvor. Da vi vågnede var der hvidt over alt. Temperaturen var lige over frysepunktet, men sneen ligger her stadig og der kommer et fint lag hver morgen. - - Vi har været i Danmark i den første uge af november. Poul's mor døde den 1. november og hun blev bisat fra Hornslet kirke den 6. november.
Søndag den 8. blev Mika så døbt i Køge kirke.