tirsdag, februar 27, 2007

Bøger

Vi har været på shopping i en boghandel. Der er et utroligt udvalg af bøger, og især faglitteratur. Dem er der jo mange billeder i så pyt med sproget, det kommer måske senere. Jeg fandt 2 bøger, Poul fandt 3. Kik på billedet og se om i kan gætte hvis der er hvis!! 2 af Pouls ligger allerede i bilen og er derfor ikke med, men det er samme tema, LANDKORT.
Den en af mine er en flot blomster bog, med en masse inspireerne billeder. Det er om blomster fra forskellige egne, Rusland, frankrig, Japan og Skandinavien. Og der på en side syntes jeg at kende en, Blomsterkunsteren Tage Andersen, fra Danmark, det er da meget sjovt. Bogen er udgivet 2005. Verden er blever mindre.
Den anden er en strikkebog. Den er engelsk/amerikansk, og oversat til russisk, men der masser af billeder. Det gode ved bøger er at de ikke koster ret meget (eller også er de dyre der hjemme) De to af mine kostede ca. 80kr/stk. Pouls var lidt dyre. Priser på bøger er noget mærkeligt noget. Da jeg var hjemme ville jeg købe en der hedder "På røde plader i Rusland", der er skrevet af en jounalist der var medfølgende på den danske ambassade,og boede i lejligheden ved siden af os. En tynd papirs bog 278kr., men Leif Davidsens " Den russiske trilogi", på næsten 800 sider kostede 129kr. Ingen logik.
Søndag var vi ude at gå i det fantastiske solskinsvejr. Vi var i Izmailovskij parken.Som altid masser af menesker når der er højt til loftet. Vi så en mand der sad med sine rener. De var helt tamme og blev brugt til at trække en slæde.
Vi har haft høj sol i en uge nu og temperaturen er på vej op, ca.-5g.

lørdag, februar 24, 2007

Vi er kørt agter ud

Vi ved det godt. I har mere sne end vi har. I et forsøg på at finde noget mere sne, tog vi idag ud syd for byen, i det dejlige solskinsvejr, i håb om at kunne finde noget fint rent sne. Det gjorder vi også, men I har stadig mere end os. Her følger nogle billeder. Der er billed af en stald, hvem mon bestemte at vi skulle tage det billed??? -En vej gennem skoven, der var faktisk ege træer. -En landsby. -HVID sne. -Indhegning af en by. Alle områder med bebyggelse er indhegnet, dette var et af de pænere indhegninger, mange steder var det lavet af blikplader. -En datcha ved landevejen, se de flotte vinduer.

torsdag, februar 22, 2007

Vi har fået husdyr

Nu begynder det rigtigt at bide i kinderne, når man er ude.
I aftes da vi kom hjem var det ca. -17g og det bliver kun koldere.
Der er skift dag på ambassaden her i februar og marst, så der kommer ca 4-5 nye.
I aftes var vi derfor til afskeds reception for eksport assistenten.
Før jul lavede jeg nogle hør hjerter, som jeg havde hængt op rundt omkring. Nu er de blivet skiftet ud med nogle mere helårs. Men der sneg sig også et dyr ind. En ugle. Det var en jeg fandt på en japansk hjemmeside. Jeg kunne ikke stå for den, og måtte lave en kopi. Det er dejligt at have så god tid.
I morgen er det far´s dag, og Poul har fri ,så hvis vi finder på noget udendørs, skal det være med lange underbukser på.

onsdag, februar 21, 2007

Tur til Nishij-Novgorod

Jeg vil fortælle lidt om vores tur til Nishij-Novgorod sammen med Mie og 2 dansker fra slagteri branchen og landbrugsrådet.
Vi skulle med nat toget herfra Moskva, kl.22.40, en kolde aften. Vi havde dog hørt at det ville blive meget koldt ude øst på, ca. -15-20 grader. Vi fik hver sin sovekupé, med en meget smal "seng", og gik så på jagt efter restaurant vognen, så vi kunne få noget vodka og holde varmen ved i løbet af natte, det blev der brug for.
I kupen var der også en "madpakke" med noget morgenmad og noget snak.
Det blev en KOLD nat og jeg fik ikke sovet ret meget, de er ikke så nøje regnene med, hvordan skinderne ligger. Engang imellem tænkte man, om hele toget mon stadig var på sporet, ikke noget med at sætte farten ned som DSB ville have gjort.
Vi ankom kl.7.15, og det vrimlede med folk på banegården, ca. -15 g. Vi blev hentet af en kontakt person og blev kørt til hotelet, hvor vi fik ½ time, før vi skulle vidrer. Det var arrangeseret, at der var en engelsk talende student fra universitetet, der skulle vise Mie og jeg byen. Det er en af Ruslands største byen, 1,3 mill indbygger, men en meget anderledes by end Moskva.Vi var bl.a. på "strøget", som mindede meget om Kbh., inden vi skulle med til forretnings frokost. Der skal man være hurtig for at få noget at spise, på grund af de mange taler og skåler. Men rigtig god vodka, svensk "absolut" med solbær smag.
Når man sætter sig ved bordet, er det helt dækket fade med små ting, kold fisk rullet med et eller andet, æg med kaviar, små skiver kød og svine tunge, forskellige pølser og lidt grønt, agurk, tomat og peberfrugt. Der udover fik vi hver en tallerken med salat, en skål suppe, stegt laks med ris og noget frugt. Om aftenen var vi ude at spise på en meget fin restaurant, det var ingen oplevelse.
Næste dag kørte vi 2 timer syd på, i en gammel bus, der var kold og lugtede af os. Vi skulle besøge et akademi, nærmest som vores handelsskole. Der blev vi til gengæld meget venligt modtaget. Da vi kom ind stod der 4 studerne, i national dragter og sang en velkomst sang og Poul skulle bryde et brød, dyppe det i salt og spise det. Der efter var der det helt stor morgen bord, selvfølgelig med vodka (kl.var 10),og en masse taler, hvor der skulle skåles. Imens de holdt seminar, blev Mie og jeg ledsaget til en stor kirke i nærheden. Der var et billed(en ikon) af vores dronninge Dagmar, hun havde været der for at bede om frugtbarhed, Og som vi jo alle husker fik 3(4) børn.
Bagefter skulle de have et møde 22 km derfra, det tog bare 45 min. at køre der til. Efter mødet, var vi inde,atse et stort kloster kompleks. Der var 6 kirker og der var nonner. Ruslands ældste kvinde havde også boet der. Hun havde været synsk.
Turen til lufthavnen blev lang, vi havde dog fået en bedre bus, men chaufføren var ikke så godt kendt, så han kørte forkert, men vi nåede dog lufthavnen, så vi kunne når lidt vodka inden vi gik ind i lufthavnen og da vi var kommet ind i lufthavnen, godt man ikke er forretnings folk, nu ved jeg hvad Poul mener når det har været en hård tur.

tirsdag, februar 20, 2007

Stadig vinter, -15 grader i morges

I morges da jeg var inde at se nyhederne, fandt jeg nogle rigtige gode billeder her fra Moskva. Det var inde på TV2/vejret. Når man så køre lidt ned kommer der en ramme, der hedder noget med , vinter i Moskva. Det er meget sjovt at se. Ellers har jeg også et dejligt vinter billed, der er taget oppe fra universitetet og ned mod det olympiske stadion, næsten fra samme sted som et af billederne på TV2.
Det kreative jeg fik lavet igår var at lægge Poul´s skibukser op, han og børnene skal på ski i uge 11, og at lægge et par andre bukser op, meget kreativt. Foran fjernsynet fik jeg strikket et par rækker på min "blå pels".
I morgen kommer Lena så jeg må hellere få fjernet det værste rod.

mandag, februar 19, 2007

Så er det hverdag igen

Søndag eftermiddag sendte vi Mette og Jacob afsted. Selvom de blev ved med at sige at der ikke var flere ledige sædder kom de med. Måske skal vi prøve at reservere sædder hjemme fra. Poul har fået lidt travlt, der fundet fugleinfluenza 4 steder rundt om Moskva, og man mener at det stammer fra det meget berømte fuglemarked her i Moskva.
Lørdag var vi ca.50 km nord for byen, i Volen, for at stå på ski. Jelena fra ambassaden havde planlagt at direktøren ville ordne ski og kort for os, så der var ikke noget med at stå i kø, selv om der var mange mennesker, det hele gik bare lyn hurtigt. Det var et ret godt område for børne familier. Man startede fra toppen og kørte ned i en lille kløft. Ikke den store højte men masser af lifte så man ikke skulle stå i kø. Der var også en kælke bakke, hvor man kørte på store baderinge og det bedste, man blev trukket op af en lift. Der var 4 helikoptere plus en lille, og en masse snescootere. Det er et sted der også kunnen være godt at tage ud om sommere.
I dag er jeg ved at fjerne de sidste spor fra ugen der gik og jeg skal have bagt rugbrød og boller, og så bliver der forhåbenligt tid til at være lidt kreativ sidst på dagen. Det her skriveri tager længre tid end jeg troede, jeg kan ikke få billederne til at side hvor jeg vil, men jeg finder vel udaf hvad det er jeg gør forkert.
Ca. 0 grader, lidt sne og blæst.

fredag, februar 16, 2007

Tilbage igen på en fredag

Nu tror jeg at det virker igen, men det er lidt af en kamp at erobre kontor stolen, når først man har forladt den, Jacob tror at han har ene ret. Den ene dag da vi var i det nye shopping-center,der ligger nær os, følte vi os næsten i Danmark. De havde pyntet op til Valentinsdag, og på en af bannerne stod der JEG ELSKER DIG. HE,HE.Onsdag var vi med Poul ude til en landbrugsudstilling med maskiner. De er jo lidt større end dem vi ellers ser. Her står Mette ved en mejetærsker. Det var plus 3 grader, så alting sejlede og var et stort smat. Næste morgen var alting hvidt igen, ca 5-10 cm sne. Vi ventede på vandmanden hele formiddagen, men det blev ikke den dag han kom. Istedet kørte vi ud til et kloster der er på samme vej som hvor vi bor. Et kæmpe kompleks med flere kirker og en stor kirkegård til, som vi desværre ikke kunne se p.g.a. alt den sne der er. Nu bliver jeg skuppet væk igen, man skal være hurtig på tasterne.

En hel halv uge er gået

Søndag var vi i Gorkij-park, det er det samme som vores tivoli. De havde isset alle gangene over, så det var en kæmpe skøjtebane, med masser af mennesker. Der var ingen af os der syntes at vi var så gode til at skøjte at vi ville blande os med så mange skøjterer. Det er helt tydeligt at alle moskovitter kommer ud af deres små lejligheder så snart der er en mulighed. Der var masser af sol og nyfaldet sne. Dagen blev reddet af den pølse vogn der stod uden for parken. De laver hot-dogs der ligner dem du kan få på rådhuspladsen. Mandag var vi ude på et teater-museum med flotte kulisser og flotte kostumer, det med pomp og pragt har de altid kunnet. Vi prøvede også at finde Lenins-ligtog, men fandt det aldrig. Tirsdag var vi blandt andet på det store tøj-marked, men det små snede så det blev kun til en lille tur , som Jacob syntes var alt for lang. Bagefter hentede vi Poul fra arbejde og vi kørte ud til et stort elektronik- marked fordi Mette synes vi skulle have en dvd afspiller, hun havde nogle danske film med til os, og det er lidt besværligt at se på den lille cp-skærm. Vi fik også en dvd og da vi kørte der fra fik vi brug for de røde plader. Når det sner og alt er hvidt, sneen ligger højt og du kun kan se begrænset ud af vinduerne, gør man sommetider bare som man syntes at næmest, det var nok ikke den rigtige måde at komme ud fra det parkeringshus på, for der stod to(det kan jo bliver for kedeligt at stå alene) betjente og vinkede os ind med deres stave, da de så de røde plader blev vi bare viftet vidre. Jeg stopper lige for denne gang, jeg kan ikke få den til at ligge billeder ind, og det er jo det havle af det.

lørdag, februar 10, 2007

Mette og Jacob er vel ankommet

I ny falden sne var vi i lufthavnen for at hente Mette og Jacob, vi var der næsten til tiden. Det tog både længre tid at feje sne af bilen og at køre der ud end vi havde regnet med. På den store MAKAD(ring vejen rundt om Moskva), så vi en vidunderlig bil. Der må jo være tilbud på dyner et eller andet sted, og alle har brug for en ekstra dyne her i den kolde tid. Nu samler vi krafter til imorgen og så må vi se hvad dagen og vejret bringer.

New-Jerusalem

I går skulle de feje hurtigt for at holde varmen, ca.-12-17 grader. I dag skal de være hurtige, for at sneen væk, efter hånden som den kommer. Der er ca. kommet 15-20 cm sne. I går var jeg den singapore´ske ambassade og høre et foredrag om Istra også kaldet det nye Jerusalem. Et fantastisk flot kirke kompleks, der var dekoreret med kakler istedet for kalkmaleri som vi ser meget af. Det ligger ca. 70 km uden for byen, det bliver bestemt et sted vi vil besøge når det bliver forår.
I dag skal vi i lufthavnen for hente Mette og Jacob, de skal være her indtil næste søndag. Jeg håber de har fået godt med varmt tøj med.

torsdag, februar 08, 2007

Så blev det - 20 grader

Kære alle
Nu er det vinter, så det kan mærkes på temperaturen. I sidste uge havde vi besøg af Mie.
Her følger så lidt vinterbilleder. Billedet af det store Luzniki stadion (Spartak Moskva´s hjemmebane) er fra Moskva. De øvrige to billeder stammer fra Nicny Novgorod - 450 km øst for Moskva.
Hilsen Lise

onsdag, februar 07, 2007

Det meste af dagen i går små sneede det, så idag har de små orange folk haft travlt med at feje sne på gaderne. Man må sige at det med at fjerne sne det er noget de kan, og de bliver ved dag efter dag, tit i sjak med ca. 4-8 mand(damer),med hver sin riskost. Det vil sige, jeg har set at mange har fået byttet deres birkeris ud med plastik, og de har fået lange skafter på så de ikke skal gå og bøje sig som de gjorder da de fejede blade. Idag er hustagende så også taget med. De går oppe på tagende, ca. 6-10 etager oppe, med en kost eller en rigtig sneskraber og skraber sne ned. Gad vide, hvor mange der mister livet ved at falde ned der oppe fra!! Eller hvad med dem der får en ordentlig lag sne i nakken. I dag har jeg været ved et stort nyt super marked Pamctop (ramstore)som ligger tæt her på.Og jeg var heldig, jeg kunne starte bilen. Vi har hele tiden haft lidt diskution med vagten ved parkeringspladsen om, hvor lang tid en bil skal være startet hver dag, for at motoren bliver varm. Vi vil ikke have at de starter den fordi vi har fjernbetjent oliefyr i, som vi kan starte fra lejligheden. De syntes det er dejligt at sætte sig ind i bilen, tænde for radio, varme og ikke mindst varmen i sædderne. Jeg viste godt at jeg den ene dag nok havde kørt bencin lidt langt ned, den bruger mere her om vinteren, men fordi de så har haft bilen startet i flere timer var der ikke mere bencin på, så vi kunne ikke komme nogen steder, Poul måtte have bencin med hjem fra ambassaden.

tirsdag, februar 06, 2007

Velkommen

Kære Gæster
Velkommen til min nye blog. De der har kendt til mine rejsebreve fra Moskva, får nu selv en chance for at finde eksempler på mine oplevelser på denne blog.
Velkomsthilsnen er et billede fra Vasilje Katedralen på den Røde Plads. Billedet stammer fra efterårsferien 2006, hvor børnene var på besøg.
Jeg ser også frem til at få kommentarer fra jer læsere.
Hilsen
Lise