fredag, oktober 31, 2008

Luftledninger

I Danmark har man snart fået lagt alle luftledninger i jorden. Vi husker godt, hvordan det var at bo på Stevns, hvor de ikke var lagt i jorden.
Der skal et stort hul til for at få lagt alle disse ledninger i jorden!
Posted by Picasa

Der bygges nye kirker

I Stalin-tiden blev der revet mange kirker ned, eller de blev brugt til andre formål, f.eks. til garager, små virksomhed eller lagre. En af de mest kendte kirker, der blev bombet synder og sammen, er den store Kristi Frelser-Katedral. I 1931 blev den sprængt i luften og mange af de meget smukke skulpturer gik tabt. I en periode lå der intet på pladsen. Man ville gerne bygge en kæmpe statue af Lenin der, men det blev aldrig til noget, i stedet lavede man et kæmpe folke-swimingpool.
I slutningen af 1980'erne, begyndte man at planlægge, en kopi opførelse af den gamle kirke. Med mere eller mindre frivillige bidrag, begyndte med at opføre kirken i 1995. Den stod færdig i 1997, da Moskva blev 850 år, men blev først taget i brug i december 1999, så den var klar til den første julemesse 7. januar 2000. Det er en tro kopi af den første kirke, der stod færdig i 1881. Den har nogle fantastiske kalkmalerier og er jo kæmpe stor.
Men der bliver stadig bygget mange nye kirker. Bl. a. denne her, som har været under opførelse i de 2 år, vi har været her. Men det er som om, man i øjeblikket bygger noget mere ihærdigt.
Alt bliver bygget i samme gamle stil, med høje vinduer og søjler alle steder. Jeg vil prøver at følge dette byggeri, og se om det bliver færdigt, mens vi stadig er her.
Nå ja, det er, som altid, ikke sikkerheden man bruger mest tid på. Husker du dette billed.
Posted by Picasa

onsdag, oktober 29, 2008

Græskarsuppe

På fredag er det hallowen. Vi er tyvstartet og har allerede fået Hot græskarsuppe.
Det er lyn hurtigt at lave:
  • Skær ca. 750 g skrællet græskar i grove tern
  • Varm olie i en gryde, tilsæt 1½ spsk. rød pastakarry og 2 løg og sauter i 4 min.
  • Kom græskar, ½ l. kokosmælk og ½ l. hønsefond i og kog op. Lad det koge i 20 min.
  • Purer suppen og varm den igennem og server den med ristede græskarkerner.

Den kan også spises med ristede kammuslinger, eller til hverdag ristet kylling.

Vi fik noget dejligt stenovnsbagt brød til.

Som i kan se er der mere græskar tilbage, så i dag skal vi have risotto med rejer, laks og græskar.

Posted by Picasa

tirsdag, oktober 28, 2008

Taldom og Sergijev Posad

I lørdags var vi nogle stykker, der havde besluttet, at køre en tur på landet.
Vi kørte ca. 120 km nord for Moskva til Taldom, for at besøge et dansk svineprojekt "Agripo".
Vi kørte hjemmefra kl.9, for ikke at komme til at hænge i trafikken, men vi skulle nok have kørt en time før, for det tog os 4½ time at nå derop.
Det passede med at vi kunne starte med frokosten, som var bestilt på et nærliggende hotel. Samme hotel som prins Joachim besøgt for et år siden, da han der var for at indvie den danske gård.
Som altid var bordet fyldt med tallerkener med mad på.
Det var meget lækkert, ja, selv svinetunge er ved at være en delikatesse for mig, men en skive må være nok. Det kan altid skylles ned med vodka.
Vi kørte af Prins Joachkim's alle, for at komme til gården.
Vejen er i danske munde blevet døbt dette.
Få dage før Prinsen kom, var nogle af de høje herre fra "amtet", ude for at se, om stedet så godt nok ud, til et så fint et besøg. Man fandt at vejen var for ringe, så på få dage blev der lavet en ny flot vej. Danskerne er glade, det er ikke alle, der har en asfalteret markvej.
På vejen derfra, ville vi forbi Sergijev Posad, Ruslands gamle religiøse hovedstad.
Som det ses var klokken blevet mange. Det passede lige med, at vi kunne se noget af aften messen, en fantastisk oplevelse, med dejlig korsang.
Posted by Picasa

torsdag, oktober 23, 2008

JUL

IKEA har taget hul på julforberedelserne.
I år bliver det så med orange som hovedfarve.
UMMM, det er da bedre end det de havde sidste år, SORT.
Den lille figur de bruger i mange af deres ting er rigtig god.
Hov, der var nogle i sort, men også i rød.
Som efterårsfarve er det da meget flot med orange, men til jul må det godt være mere RØDT.
Posted by Picasa

tirsdag, oktober 21, 2008

- der males

Dette billede er fra sidste år.
Huset er lige fri af trætoppene.
Nu er det noget højere.
I dag har det været fantastisk vejr til at male i.
Men hvad er det de laver!!!
Den ene hænger i en sele, mens den anden, står på altanen nede under og holder hans ben, sikkert for at han ikke skal gynge for meget.
Og hvor er vi ,---ca. i 20-22 etages højde.
Hov, der var en der endnu højere oppe.
Posted by Picasa

mandag, oktober 20, 2008

Efterårsdage

Tico og jeg har været i dachaen et par dage,
for at nyde det flotte efterårsvejr.
Nu er de sidste blade ved at forsvinde,
og temperaturen falder igen med 5 grader.
Posted by Picasa

lørdag, oktober 11, 2008

UPS- den var tæt på...

Christina har været her nogle dag, og skulle lige have det sidste med inden hun skulle flyve.
Vi havde aftalt, at jeg skulle hent hende ved en metro station, så jeg ikke skulle køre ind til centrum.
Jeg var der 10 min. før vi havde aftalt, og sad lige og ventede et øjeblik og fik kigget på kort, fordi jeg ville prøve en ny vej til lufthavnen, nu det var fredag (store trafikdag).
Jeg gik så ud for at se efter hende, og gik lidt omkring. Hun kom så henne fra bilen af.
"Jeg har set bilen, det ser ud som om at de er ved at flytte den", sagde hun.
ØH, det tror jeg ikke, jeg er lige kommet. Men rigtig nok der gik nogle betjente rundt og kranbilen havde tage kranen ned for at løfte bilen op. Det var dog ikke vores bil, men den lige ved siden af.
Vi skyndte os bare ind i bilen og sneg os ud fra pladsen, selv om der ikke var meget plads. Betjenten var dog så flink at han flyttede sin bil, så det kunne lade sig gøre.
Hvad der var galt med det fantastiske sted jeg havde fundet, der var ca. 20 andre biler der holdt der, ved jeg ikke, men det kunne godt tyde på, at der er visse fordele, ved have røde plader på bilen.
Så ingen evakuering af bilen denne gang.
Posted by Picasa

torsdag, oktober 09, 2008

Efterår

Sol og efterår.
Solens lave stråler og de lange skygger.
Løvet der skifter farve for hver dag der går.
Posted by Picasa

Kremlin cup 2008

I weekenden vandt Caroline Wozniacki i Japan.
Hun forsætte turen til Moskva, for at være med i Kremlin cup.
Hun spillede sin første kamp onsdag kl.11, og vi besluttede at tage hen og støtte hende.
Der var ikke særlig mange til kampen, da vi kom, og da vi havde lidt svært ved at finde ud af deres system med billetter, sætte vi os på de bedste pladser, vi kunne finde.
Første sæt var noget kedeligt, Caroline var lidt på hælene og hun fik hurtig krampe. Men efter noget behandling, var det som om, det gik bedre, og det endte med at blive en meget spændende kamp, som heldigvis blev vundet af Caroline.
Jeg har aldrig været til en live tenniskamp før. Jeg var ikke klar over at, udover spillerne, var der 27 personer, der enten var dommer eller boldhentere. Det ser man jo ikke på TV.
Vi var henne og hilse på hende, efter kampen og hun takkede meget for støtten. Vi havde, selvfølgelig, også de danske flag med.
Hendes far kom også, og var meget glad for resultatet, men var lidt bekymret for Caroline, fordi der havde været koldt i flyet fra Japan og de havde fået de 2 sidste pladser i flyet, som ikke var de bedste.
Desværre var hans bekymring begrundet.
I dag måtte Caroline trække sig, midt i andet sæt, p.gr.a. forkølelse, øv,øv.
Posted by Picasa

mandag, oktober 06, 2008

Svane søen

32 svaner var der på scenen, på en gang.