tirsdag, oktober 28, 2008

Taldom og Sergijev Posad

I lørdags var vi nogle stykker, der havde besluttet, at køre en tur på landet.
Vi kørte ca. 120 km nord for Moskva til Taldom, for at besøge et dansk svineprojekt "Agripo".
Vi kørte hjemmefra kl.9, for ikke at komme til at hænge i trafikken, men vi skulle nok have kørt en time før, for det tog os 4½ time at nå derop.
Det passede med at vi kunne starte med frokosten, som var bestilt på et nærliggende hotel. Samme hotel som prins Joachim besøgt for et år siden, da han der var for at indvie den danske gård.
Som altid var bordet fyldt med tallerkener med mad på.
Det var meget lækkert, ja, selv svinetunge er ved at være en delikatesse for mig, men en skive må være nok. Det kan altid skylles ned med vodka.
Vi kørte af Prins Joachkim's alle, for at komme til gården.
Vejen er i danske munde blevet døbt dette.
Få dage før Prinsen kom, var nogle af de høje herre fra "amtet", ude for at se, om stedet så godt nok ud, til et så fint et besøg. Man fandt at vejen var for ringe, så på få dage blev der lavet en ny flot vej. Danskerne er glade, det er ikke alle, der har en asfalteret markvej.
På vejen derfra, ville vi forbi Sergijev Posad, Ruslands gamle religiøse hovedstad.
Som det ses var klokken blevet mange. Det passede lige med, at vi kunne se noget af aften messen, en fantastisk oplevelse, med dejlig korsang.
Posted by Picasa

Ingen kommentarer: