torsdag, september 17, 2009

gensyn med en ven

Mandag tog vi fra Terslev kl.12.30 og kørte til Karlsham, hvor vi skulle med færgen til Litauen. Vi fortsatte turen igennem Litauen og til Minsk i Hvide Rusland, i flot sensommervejr, med sol, blå himmel og 20 graders varme.

Fra Minsk var der 680 km, før vi skulle dreje til højre, så det var bare autopiloten til og fremad.

Vi ankom til Vavilova tirsdag kl.23.

Alt var gået glat og smertefrit, der var dog lige en lille detalje.

800 m før det russiske grænse løb vi tør for benzin. Det kan jo ske for selv den bedste.

Men 45 min. efter var vi klar til at fortsætte. Vi var kommet over grænsen, havde fået fyldt benzin på og havde luftet Tico.

Nu er hverdagen i gang. Onsdag var jeg inde i by midten og mødes med nogle andre danskere, og der blev jeg lige mindet om, hvor meget bilos, hvor meget støj og hvor håbløs trafikken er.
Det kan godt være at de siger, at der kun bliver indregistreret halvt så mange biler, som for ½ år siden, p.g.a. krisen, men der er stadig alt for mange.
Men at komme til Moskva efter 2 måneder, har på sin vis været som at møde en gammel ven igen. Man kender mange ting her, og skal lige være sikker på, at alt er som det plejer.
Posted by Picasa

Ingen kommentarer: