fredag, marts 11, 2011

Vi er fundet



Når man kommer ind i vores opgang, hænger alle husets postkasser lige indenfor.
I starten vi boede her, kom der lidt breve. Det var ikke mange og de var langtid undervejs.
Efter hånden er det kun lidt reklamer for taxi'er og for shusi, der kommer.
Men Poul bliver troligt ved med at kigge i postkassen.
I går var der så fangst. Han kom med en stak på 20-30 breve!!!!
Fint bundtet med elastikker.
Dejligt at få breve.
Grimassen blev dog noget anspændt, da han opdagede, at der var breve tilbage fra 2007.
Bl.a. lå vores kørselstilladelse, til at køre i russisk bil i DK. Den skulle vi have haft i sommer.
Bilen skulle have været til syn i september.
Flere breve fra vores første internet udbyder, der mente at vi skylde dem 40.000.
Så alt i alt en blandet fornøjelse.
Det ældste var Pouls fagforenings blad fra 2007.
Hvor alt den post har været og hvem der har passet så godt på, det vides ikke, men fint nok at det kom frem.
Noget af grunden er sikkert at postkasserne hænger i rækkefølge, næsten.
Vi bor i nr. 19 og 20, og så kunne man godt tro, at postkassen var at finde i nærheden af 18 og 21, nej så nemt er det ikke.
Den er placeret henne ved 70'erne. Der må da også være nogle af dem på 13-14 etage, der får post.
ETTA RASIA 
Posted by Picasa

2 kommentarer:

Silk Road sagde ...

something never changes ;-)!

Pia sagde ...

Godt I endelig fik jeres post.
Mon I nu kan regne med at få al jeres post fremover, eller er det kun en enkelt postansat der har funder jer mon. Hvis det var det danske postvæsen der gik der kunne det sagtens være tilvældet.