20 år i Moskva

 Tænk bare, i går var vi til jubilæum.
Connie Meyer har været i Moskva i 20 år, og har lavet humanitært arbejde.
Hun kom til Moskva første gang i august 1991, hvor Jelsin lige var kommet til magten og hvor Gorbatjov forsøgte at lave kup i mod ham. Sovjetunionen ophørte. En hård og utryg tid begyndte.
I januar 1992 kommer hun fast til Moskva.
Sammen med Fader Pavel, Paulus-Samfundet, og flere andre organisationer i tidens løb, har hun gjort et kæmpe arbejde for mange dårligt stillede russer.
I går var vi så inviteret med til at fejre denne dag, som en af de først børn hun var med til at hjælpe, havde arrangeret for hende, på en meget mondæn natklub, som han nu ejere.
Der var stryger musik/sak til maden, som en anden af de børn hun har hjulpet (og som nu er voksen) spillede sammen med 4 andre.
Der var lækker med og glasene blev hele tiden fyldt op.
Flot, flot arrangement, at hæders gæsten så først kom 1½ time efter start, siger bare så meget om Connie, for det var fordi hun havde været på sygehuset med et barn som havde vand i hovedet og lammelser i benene, og derfra ville hun ikke gå før hun var sikker på, at der var lavet et program for hende, som kunne hjælpe hende og det blev der, igen for private midler.

Nå ja, vi har snevejr i Moskva. Der var et par dage med -20 grader, så kom der sne og skyer, så nu er der -15. Min bil er bundfrossen. jeg har ikke været ude at køre et par dage, så da jeg skulle starte i dag ville den ikke så meget. Jeg fik fat i et par (der er altid mere end en, man skulle nødig kede sig) mænd, og de kom med et ekstra batteri i deres trækvogn, men det var ikke nok, så nu tror de at det er fordi jeg ikke har noget karburatorsprit på og det lyder jo meget sandsynligt. Det bedste vil nok være at der kom en forvarmer på, det er nemlig en disel.