lørdag, april 07, 2012

På tur syd på



Vejrudsigten i Moskva var ikke for go', så vi havde planlagt, at vi ville køre syd på, for at finde nogle af de grise som Jacob har sendt til Rusland og med håbet om et bedre vejr.
Halvvejs kørte vi ind i et område, hvor der lige var kommet ny sne. Det blev dog den mindste forhindring på turen.
på billedet ser det meget idylrisk ud, men mange steder var der 5-10 cm is på vejen, så man forsøgte at undgå efter bedste evne. Når man kiggede frem kørte bilerne fra side til side, for ikke at køre ind i for store kanter.
Efter 5½ år i Rusland, kan vi stadig lade os snyde af, at der på kortet ser ud til at være en vej fra A til B, men at der i virkeligheden kun er, ja, jeg ved ikke hva' jeg skal kalde det, men ikke noget farbart for en personbil, og slet ikke når foråret er på vej og alt sneen smelter. 


Så med 3 timers forsinkelse kom vi frem til stedet, der drives af nogle dansker. En afkrog, som vi ikke havde fundet, hvis ikke de havde mødt os 3 km før stedet.
Desvære havde vi nok med at læse kort, holde fast så vi ikke fløj fra side til side og kigge med åben mund...... bor der virkelig mennesker sådan et sted! så jeg fik ikke så taget nogen foto.
Farmen var kæmpe stor og de var igang med at bygge flere stalde.
Jeg tror Jacob blev imponeret, især over deres danske fodermester.
Vi forlod stedet med mudder til op over knæene.


Dagen efter besøgte vi et andet dansk firma, JF, Kongskilde. Her var vejene hellere ikke for gode, selvom der lå flere store firmaer på vejen.
Der efter var det den lige vej hjem, 5 timer på mere eller mindre ujævne veje.
Vi forlod området i sol og 16 grader og ankom til Moskva +2 grader og havde under vejs været ved 0 og med 10 cm sne.
Bilen holdt, selvom den fik nogen tæsk, så vi var ved at tro at dækne blev smadret. 2 store sættevogne så vi, som var kørt af vejen.
Posted by Picasa

Ingen kommentarer: