1569 km - 2 stenslag i forruden og en skramme i bagkofangeren var vi fremme

Mandag kl.12 landede vi på Ternesøvej. Turen er gået godt, ingen størrere problemer. Vi tog fra ambassaden kl.ca. 13, og efter 1 time havde vi kørt 35 km. Sådan er Moskva, men resten af vejen har vi næsten ikke set biler. Både Minsk og Vilnius var nogle spændende hovedstader, hvor trafik og befolkningstæthed passede mig meget bedre end i Moskva. Vi blev vugget en del i nat fra Klaipeda til Karlshamn og færgen blev 1 time forsinket. Det var den mest uorganiseret færgehavn jeg har set. Vi havde godt hørt en lille fugl synge om, at svenskerne ikke vil have hunde ind fra Litaun, men sommetider er der ting man ikke vil vide. Så da Poul gik ind for at købe billet til Tico, blev der læst med store bogstaver (fra begge sider af skranken) om at hun kunne miste sit job, hvis vi tog den hund med. Men det gjorder vi, og fik ham listet med op i kahytten. Vi kom omborder kl.18 og var i havn kl. næsten 10 ( altså kl.9 dansk tid) altså 16 timer, men han klarede det fint. I tolden stod der to svenske piger med hestehale. De skulle bare have den dag til at gå. Vi var 3. bil, og de 2 første åbnede de bildøren og kiggede ind, så jeg var lidt spændt på om de ville se Tico (vi var kommet til at smide et tæppe over hans kasse), men vi blev bare vinket frem, de skulle ikke se noget. Phu ha. Resten af dagen har vi bare dasket lidt rundt og der var bestilt boller i karry som vor mor laver det til aften.