De kendtes kirkegård

Man kan blive ved med at finde nye sjov og anderledes gravsteder.
Her en tænksom mand med Novodevichij klosteret i baggrunden.

Mon han har været skovfode eller skovtrold, da han levede.

Han ved det ikke, men

I morgen rejser vi til Danmark og Tico skal ikke mere med tilbage.
Nu må vi se om han kan blive dansker igen.
Der er ihvertfald noget han ikke bryder sig om ved Danmark.
Det er at danskere er blevet så hunde forskrækket, at de ikke kan tåle, at se en hund uden snor. 

Shoppingcenter

Jeg ved meget om Moskva, nu efter 5½ år, men shoppingcentre er ikke noget jeg har gjort så meget ved.
Der er kommet mange centre, i de år vi har boet. Et af de nyeste, og blandt europas største, er Afi Mall, som ligger i det nye Moscow City, i ved, der hvor der var ildebrand for ca. 14 dage siden.

Moskovitterne bruger meget weekenderne til at handle i, så jeg havde fået Poul tidligt ud af sengen, så vi kunne være i centret inden der var for mange folk.
Vi var der ca. kl. 11- 11.30....... og der var ikke et øje.

I midten af centret er der et kæmpe springvand,

og loftet var som et drivhus, hvor man kunne se de imponerende nabo glashuse.

Grunden til at jeg havde ladet mig lokke, til dette center var den flotte udstilling af kæmpe matrjosjka-dukker, eller babuskaer.

De var flotte i det kæmpe rum, med alt lyset ind.

Vi blev ikke helt færdig i går

Men nu er vinduerne pudset-

vejene vasket-

og de første blomster er plantet.

Store oprydningsdag

I dag gør vi rent udenfor.

Og der er redskaber nok til alle.

Alt bliver vendt

og klippet ned.

Her det stakittet der bliver vasket. Se forskellen henne ved bilen.

En flok på vej, på nye eventyr.

Hov, der var lige nogle striber der manglede at blive malet.

Så forår, nu er vi klar til at tage imod det gode vejr.

Kan du se det,+20, står der, øverst over indgangen til metroen.

Forår

Nu er det en uge siden, at den sidste sne forsvandt og VI er stærkt i gang med oprydning og maling.
Alt hvad man kan forstille sig kan males, bliver malet, hvid, blå, grøn, gul, sort og alle farver der imellem.
Den første asfaldt er høvlet af( jeg syntes at de plejer at nå at male striber, før de asfaldtere!) og klar der til nyt lag, og i dag, så jeg de første stedmødre blive plantet.
Altså, vi har travlt, meget travlt, men når temperaturen er mellem 15-20 grader, får man en masse energi.

Gågaden, Arbat, vrimler med folk, der nyder det gode vejr.
Nå ja, Tico blev tegnet derinde. Jeg lod ham kun gøre det, fordi han for 5½ år siden tegnede Jacob, dog et helt andet sted i byen, men jeg syntes, at det var sjovt, at det var samme mand.
Jeg kan mærke at jeg er ved at blive lidt nostalgisk, med kun få dage tilbage i Moskva.
 Ca. 20 dage + det løse.

En tur på udkigspladsen ved universitet

UHA, det er blevet til mange ture hertil igennem de sidste 5½ år.

Kommer til at savne det.

Påske 2012

Traditionen tro, brødvelsigelse på Donskoy klosteret.

der blev ikke sparet på vievandet.

Og alle nød det.

 

På tur syd på

Vejrudsigten i Moskva var ikke for go', så vi havde planlagt, at vi ville køre syd på, for at finde nogle af de grise som Jacob har sendt til Rusland og med håbet om et bedre vejr.
Halvvejs kørte vi ind i et område, hvor der lige var kommet ny sne. Det blev dog den mindste forhindring på turen.
på billedet ser det meget idylrisk ud, men mange steder var der 5-10 cm is på vejen, så man forsøgte at undgå efter bedste evne. Når man kiggede frem kørte bilerne fra side til side, for ikke at køre ind i for store kanter.
Efter 5½ år i Rusland, kan vi stadig lade os snyde af, at der på kortet ser ud til at være en vej fra A til B, men at der i virkeligheden kun er, ja, jeg ved ikke hva' jeg skal kalde det, men ikke noget farbart for en personbil, og slet ikke når foråret er på vej og alt sneen smelter. 

Så med 3 timers forsinkelse kom vi frem til stedet, der drives af nogle dansker. En afkrog, som vi ikke havde fundet, hvis ikke de havde mødt os 3 km før stedet.
Desvære havde vi nok med at læse kort, holde fast så vi ikke fløj fra side til side og kigge med åben mund...... bor der virkelig mennesker sådan et sted! så jeg fik ikke så taget nogen foto.
Farmen var kæmpe stor og de var igang med at bygge flere stalde.
Jeg tror Jacob blev imponeret, især over deres danske fodermester.
Vi forlod stedet med mudder til op over knæene.

Dagen efter besøgte vi et andet dansk firma, JF, Kongskilde. Her var vejene hellere ikke for gode, selvom der lå flere store firmaer på vejen.
Der efter var det den lige vej hjem, 5 timer på mere eller mindre ujævne veje.
Vi forlod området i sol og 16 grader og ankom til Moskva +2 grader og havde under vejs været ved 0 og med 10 cm sne.
Bilen holdt, selvom den fik nogen tæsk, så vi var ved at tro at dækne blev smadret. 2 store sættevogne så vi, som var kørt af vejen.

Vi øver....

Lidt russere er der over dem, eller de forsøger ihvertfald.

Russere er ved at tage flere billeder end kineserne
og det er ikke "bare" et foto. Nej, der bliver tænkt på detaljerne.
Der mangler stadig lidt, før den rigtige posering er der.

Og man bliver også træt af det.

1. besøg i en længere række

Endelig kom Jacob og Martina.
I de 5½ år vi har været her, har vi nok lavet mere end 50 invitationer til gæster, der har besøgt os, men bedst som man tror, at man er ved at være eksperter i det, går det hele i skudermudder.
Fredag aften måtte vi have fat i borgerservice, for at få trådende reddet ud.
De levede op til deres navn, og vi fik en god og hurtig behandling.
Nu er de unge mennesker ankommet, så må vi se om de kommer ud igen!! 

leg med picasa

Picasa billed program har fået nyt legetøj.

Det er farligt. Det kan man bruge meget tid på.

Samtidig er det blevet sværere, at sætte billeder ind på bloggen, så hvis der sker noget mærkeligt, er det fordi jeg lige skal have det prøvet af.

Star city

Lidt uden for Moskva ligger stjerne-byen.

Den er ikke at sammenligne med Hollywood, for her er det rigtige stjerner, altså dem ude i rummet, men også deres elskede kosmonauter lever/bo i denne by.

Poul havde et par fridage! så vi ville se lidt på denne by.

Jeg havde dog læst at man 5 dage (3 dage hvis man var russer) før skulle søge om tilladelse, for at komme derind, men det måtte komme an på en prøve.

Efter at være blevet ledt på afveje af GPSen, måtte MOR tage føringen og vi fandt det hurtigt.

Et stykke inde i en skov lå indgangen. Der var en god trafik ind og ud, så vi kørte bare på til bommen, og så bedende på vagten, men det gik ikke, og da han fandt ud af, at vi ikke kunne så meget russisk, gad han ikke bruge tid på os. Men så kom der en ung ny vagt, der skulle starte sin vagt. Poul spurgte om han kunne engelsk, ja , det kunne han godt, og startede så med at sige go'morgen, da var kl. 14.30. Så viste vi ligesom  hvilket niveau han var på. Han drejede lidt rundt om sig selv, besluttede at bruge få russiske ord, og på den måde blev vi godt informeret.

Vi skulle køre tilbage, parkere bilen, gå ind på kontoret, få vores "tilladelse" og stempel (må endelige ikke glemmes) og så kunne vi køre ind.

Vi viste jo godt, at der ikke lå nogen tilladelse og ventede på os, men vi gjorder som han sagde.

Poul gik ind på kontoret og jeg gik en tur med Tico.

20 minutter gik der ca., så kom Poul ud.

Han havde været i 3 kontorer og talt med flinke og hjælpsomme folk, som ikke kunne forstå, at der ikke lå en tilldelse klar til os.

Poul viste godt hvorfor.

Om han dog så ikke kendt en inde på området, som vi kunne besøge, for så kunne vi godt få en tilladelse.

Hvem kender man så lige i Stjernebyen?

Gagarin ville være bedste bud og han døde i 1967, sååååå

vi måtte nøjes med et kig ind ad porten, men havde en god dag.

Billederne fra sidste indlæg forsvandt, men her er de.