mandag, oktober 29, 2007

Week-end afslapning

I week-enden har vi nyd det gode vejr. Sol, vindstille og ca. 5-8 grader. Det kan faktisk godt være lidt koldt om fingerne nu. Vi var på tur til Tsaritsyno, det er Chatarina den Store's palads. Det var der ca. et par tusinder andre, der også var. Desuden måtte man ikke have hund med der ind, så jeg ventede uden for med Tico, mens Poul gik der ind. Jeg har været der før sammen med Gitte. Det var nu ikke mindre flot i efterårsfarver. Ja, selv vores birketræ uden for vinduet er blevet helt gult. Alle træer er gule. Søndag aften lavede jeg græskarsuppe. Da jeg skar det igennem, var der de flotteste friske græskspire inden i. Med grønne blade og sprøde spire. Suppen blev nu rigtig god, som altid. Jeg ristede nogle græskarker på panden med lidt olie og salt. Det smagte godt til. Jeg bagt også æblekage. Opskriften var en der var i det HELSE jeg fik da jeg var hjemme, den blev også god, ikke så sød. Den skulle bare have 20 min mere end der stod. I dag da jeg var ude at gå med Tico, kom vi forbi en andemor med 8 ællinger--- de var af bronze, men det tog godt nok noget tid før Tico fandt ud af det. Han var meget på vagt og han listede sig ind på dem. Da han så fik sat snuden på dem, var de ikke så interessante mere. Lidt længere henne var de ved at optage noget film. Det ser vi faktisk ret tit. Da Mette var her, var det ved universitet, og jeg har også set dem optage, når de køre på Komsomolskij. Nå, stolt kan man vel ikke være, af sådan en pivet jagthund.

Ingen kommentarer: