tirsdag, november 13, 2007

Vaske cafe'

I dag har jeg været på vaske cafe'. Det var nu ikke mig der skulle vaskes, men bilen. Den har trængt længe, så inden jeg kommer vinter måtterne i , så skulle det være. Jeg valgte at bruge den "fine", fordi de har en cafe' til at vente i og da det er snevejr i dag, kunne det være godt at kunne vente indendørs.

Som i efterhånden ved er alting større her, så der er altså 5 vaske tuneller, og der var lige 1 der var fri, fint for mig. Jeg fik forklaret, at bilen skulle have den helt store omgang(den var godt nok blevet vasket en gang her til morgen, men det er med spand og kost, så der er mange steder han ikke kommer ind). Det skulle han have 1400 rubler for. "Wauuu" er min eneste kommentar til det og kikker lidt på ham. Straks siger han, at jeg kan betale 660 rubler for noget og 360 rubler for noget andet. Jeg siger ja, men er ikke helt sikker på til hvad. Jeg går ind til en kasse og betaler. Op ad en trappe er der en cafe, hvor man kan vente, der går jeg op og glæder mig allerede til at få en kop the. Da jeg kommer derop ligner det en bar. Jeg kan både se whisky, vodka, martini og andre kendt drikke, måske ikke særlig køre egnede drikke, så jeg bestiller bare en kop the, og for at vide at jeg bare kan sætte mig.

Over baren er der 5 skærme, hvor man kan holde øje med at bilen bliver vasket. Jeg kunne tilstadighed se, at der vimsede 2-3 mænd rundt om bilen, og jeg tænkte, hvor langtid kan dette mon tage? Jeg havde regnet med 1 time, men når de nu er så mange! og hvordan finder jeg ud ad, at bilen er færdig? Efter 8-10 min. fik jeg min the, jeg var ved at tro, at de måske havde udsolgt af the, det er jo sket før. Det er vores bil den i midten. Da der var gået ca. 1 time ringede telefonen i baren og der bliver råbt ud til mig at Mitsubitzi grandis er færdig. Fint, så skal jeg kun betale for min the. Jeg får en fin regning med stempel og det hele, som altid. 175 rubler, ca. 40kr.-ja, der er ikke mange ting, der er billige mere. Men det var en flot thekandetudsvarmeholder de havde.

Bilen er fin og ren nu, måde indvendig og udvendig. Det vil sige, jeg skulle jo hjem derfra, såååååååååååå nuuuuuuuuuuuu er bilen sølet fuldstændig ind i smat igen.

Det sneede fint i går, og idag er snefnuggende lidt større. Nu til aften er det nærmest snestorm og der ligger 5-10 cm sne.

Før i dag var vi i IKEA, de var ved at sætte juletræ op. Inden for var der masser af julepynt. Det har de stadig, for de får ikke mig til at købe noget sort julepynt. Sorte julhalmbukke, der er noget de fuldstændigt har misforstået, men jeg er bange for det er det samme i IKEA i DK.

På vej hjem fandt vi en ny skov. Den var helt fin, der var bare det, at der var et skilt, som var meget svært at misforstå. Det var af en hund, hvor der var sat et kryds over. Jeg skyndte mig at lukke øjnene og vi fik en god tur.

Ingen kommentarer: