søndag, december 09, 2007

Santa Lucia

I dag har vi været til gudstjeneste, på den norske ambassade. Der var børn fra den svenske skole som gik Lucia. Indtil 2. verdenskrig var den danske ambassade norsk. Nu har nordmændene en større ambassade, og danskerne må nøjes med den lille som vi har nu.
Det var en rigtig flot ambassade, som så meget nyistandsat ud. På mange ambassader er det pastel farver man har brugt. Her var der også brugt mere kraftige farver. Også loftet var flot dekorederet. De små englebasser passede jo godt til i dag. Bagefter holdt vi en lille julefrokost, for os her i opgangen. Det var hyggeligt, inden vi begynder at rejse på juleferie. Jeg rejser torsdag, forhåbentlig sammen med Tico. Jeg skal bare først have lavet et certifikat, hvor der står at han gerne må rejse. Jo nok mest for, at der så også, er nogle der kan tjene lidt penge der. I morgen er det den årlige Winter-Bazaar, hvor man samler penge ind til velgørenhed. Danskerne skal selvfølgelig også være med, og jeg syntes at vi har fået en del donationer, som nok skal give en del penge. Der er dog lige det ved det, at vi skal køre herfra kl.7. Det er MEGET tidligt. Man har vel fået tillagt sig nogle nye vaner. Poul er ud at rejse, så jeg skal også nå at gå med hunden inden vi køre.

Ingen kommentarer: