lørdag, april 21, 2007

FSB - skrædder - bryllupper

Fredag gik turen til området ved FSB, det der i gamle dage og som vi kender det hed KGB. Derfor er der ikke mange billeder. Hver gang at vi samlede os i en gruppe, eller der var en der tog et fotografiapparat frem, stod der pludselig en betjent, fy, fy. Så det i kan få at se, er den kirke som Putin kommer i. Under kommunismen blev kirken brugt som garage for KGB´s biler. Meget passende da den ligger tæt på ALLE deres bygninger. Selve området har været lukket, indtil for få år siden. Der er en russer med på holdet, hun havde aldrig været der før. Kirken var flot, uden at være prangende, man kunne godt se at der løbende kom penge til. Lørdag var vi hos skrædder. I kan se Poul sidde i show rummet . Der var en der havde ringet til ambassaden, for at sælge jakkesæt, og det var Poul hoppet på. Så vi mødte op, for at han kunne få taget mål. Man er efterhånden vant til lidt af hver, så jeg havde måske tænkt på noget lidt sjusket noget, men det var det bestemt ikke. Det var meget professonelt. 20.000rub for et jakkesæt med 2 skjorter. Spændende at se hvordan det bliver.
På vej hjem ,kom vi forbi universitetspladsen, som traditionelt, er et af stederne, hvor brudepar kommer. I dag var der bare rigtig mange. Så vi kunner ikke lade være med at stoppe.
Som i kan se, er der mange ting at huske på til bryllupet. Nogle havde hamonika musik med, andre et 5 mands orkester, andre igen havde levende hvide duer. De var i snor( silkebånd), så de ikke fløj. På selve pladsen var der musik(selvfølgelig)fra højtaler,men man kunne også sende hilsner ud over pladsen fra en lille scene.
Der var selvfølgelig også tænkt på køretøjerne. Der var flere busser, mange privatbiler med blomster og ring på taget. Men der rigtig, rigtig mange linosiner. Alle størrelser.
Der var selvfølgelig, som der også altid er i gadebilledet, en Hummer. Bemærk taget. Vi fik ikke set om bruden kunne komme ud af den. Der er godt nok højt op til sæddet i sådan en, hvis man har brudekjole på, for som i kan se er det stor og vilde kjoler de har på, og helst med en lille hvid pels uden på.
Fest og farver.

Ingen kommentarer: