fredag, februar 08, 2008

På tur med Bente og Gitte

Bente havde spurgt, om der var nogen der ville med ud at købe valenki-støvler. Det var der selvfølgelig. Valenki-støvler er de meget varme uld-filtede støvler, mange russer går med, når det er rigtig koldt. De findes i mange udgaver. Bente var på jagt efter et par som har en rigtig gummisål, så de også kan bruges, når vejret er lidt vådt. Stedet var et fabriksudsalg, maget russisk, og som i kan se mange forskellige udgaver.
Mine blev et par til indendørs brug. Det trækker meget ind af vores altan dør, lige hvor vi har computeren, derfor tror jeg at de vil blive dejlige at have på, når man side og skriver. Jeg har set nogle med meget flotte håndbroderet mønster, måske får jeg fat i sådan et par en anden gang.
Når Gitte er med på tur, får man altid en bonus oplevelse med. Vi var i den nordlige del af byen, hvor jeg sjælent kommer, da Gitte får øje på en mindre fabriksbygning, hvor der på muren rundt om området, er en masse jern skulpturer og vindmøller. Der må vi bare ind, der må foregå et eller andet indenfor. Bente får manøvreret bilen over 2-3 vognbaner, køre imod kørselsretningen et lille stykke og kommer så ind til deres vagter, som er meget søde og lader os komme ind. Det vi tror det er, er at det er et slags kunstnerkollagtiv. Der blev lavet forskelligt kunst, af jern, sten, træ og måske også andre materialer. Det var en sjov oplevelse. Jeg kunne godt se de 2 fugle nederst i billedet stå nede ved søen i Terslev, eller den store påfugl. Vindmøllen var fantastisk, den kørte rundt i alle retninger og tempo.
På vej tilbage var vi forbi Kina-butikken, der er altid noget spændende at røre ved. Ja, så var der kun køreturen gennem byen tilbage, UHM, russerne bliver mere og mere mærkelige. Da vi køret på Sadovaen, en af de meget trafikerede veje, 3-6 baner i hver retning, kom vi til at køre efter en høj sort 4 hjulstrækker. Pludselig ude i ydrebanen stopper han helt op, sætter blinkket til. Vi tænker "hvad sker der her!" Ja, hvad sker der-, han har da bare mødt sin gode ven, der køre i den modsatte kørselsretning. Når de så begge stopper i ydrebanen, kan de lige snakke sammen der. DE RUSSERE. I går var det ca. 5 graders varme, det er det også i dag, så sneen forsvinder hurtigt nu. Det frost de havde lovet, er taget af programmet igen, måske vi allerede går mod forår!
Posted by Picasa

Ingen kommentarer: